Sådan var han
Lille Palle nåede at fejre sin 80-års fødselsdag med prompt og pragt sidste efterår.
Ramt af blodprop i hjernen
Men kort efter blev han ramt af en blodprop i hjernen, og siden gik det desværre ned ad bakke med helbredet.
Mindes med glæde
Hans liv ebbede ud den 22. december i en alder af 81 år, og vennen Bjarne Lisby mindes ham med glæde.
Altid munter bemærkning
– Palle satte liv i enhver forsamling alene ved sin tilstedeværelse. Altid en munter bemærkning, og altid en sand spilleglæde, når han gavmildt greb harmonikaen og tæskede stemningen yderligere i vejret, fortæller den 78-årige sangskriver om vennen og kollegaen.
Lå på DR Dansktoppen i 15 uger
De herrer samarbejdede om flere cd’er med egne numre. Senest ’Har du husket dit mundbind’, som lå på DR Dansktoppen i 2021 i alle de tilladte 15 uger.
En sand pestilens
– Palle var både en sand pestilens og en sand velsignelse at arbejde sammen med. Perfektionist til fingerspidserne. For ham var godt nok aldrig godt nok – og tak for det, lyder det videre fra Bjarne Lisby.
Gensidig respekt og kærlighed
– Godt 50 års herlige oplevelser blev det til – én lang grinetur, højt humør og festligt samvær i gensidig respekt og kærlighed.
Bjarne Lisby og Lille Palle til åbning af Tivoli i Grøften. De musikalske kollegaer havde stor glæde af hinanden privat som arbejdsmæssigt. (Foto: privat)