Det glæder hun sig til

Det glæder hun sig til

Dronningens søster, Prinsesse Benedikte skal fejres og hyldes efter alle kunstens regler, når hun 29. april fylder 80 år.

Det fortæller kilder tæt på Amalienborg.

Langt ud i fremtiden

– Jeg kan ikke helt forstå, at jeg har nået den høje alder. Jeg synes altid, det har ligget meget langt ud i fremtiden. Men jeg skjuler ikke min alder. Jeg vil prøve at nyde det, sagde Benedikte til nytomkendte.dk., da hun besøgte værestedet Hellebro i Valby, hvor der var Luciaoptog.

Det skal hun til jul

Benedikte åbnede også op for julens aktiviteter.

– Det bliver hyggeligt at være sammen med børn og børnebørn til jul. Det skal nok blive dejligt, lød det fra Benedikte, der i år har fået sit femte barnebarn, da sønnen Gustav, 54 år og fru Carina fik en søn i april.

Fem børnebørn

I forvejen har døtrene Nathalie og Alexandra to døtre hver, og det er hos sidstnævnte på Egeskov Slot, at Benedikte fejrer juleaften.

Talte med brugerne af værestedet

Prinsesse Benedikte nød Luciaoptoget ved Sankt Annæ Pigekor, som hun er protektor for, og hun gav sig også god tid til at tale med brugerne af værestedet.

Prinsesse Benedikte gav sig tid til at tale med brugerne af værestedet Hellebro i Valby, som hun er protektor for. (Foto: Kenth G. Madsen)

Sådan fejres højtiden

Sådan fejres højtiden

Iført lilla beklædning fra top til tå ankom Benedikte mandag aften til Holmens kirke, hvor hun modtog en smuk julebuket af blomsterpigen.

Smuk musik

Anledningen var ’Jul i Holmens 2023’, hvor der blev opført en masse smuk musik med korsang og julesalmer på programmet.

Rigsforstander i et par dage

Fra tirsdag til torsdag er hun rigsforstander, fordi Dronningen er rejst på gaveindkøb i London.

Juleaften uden storesøster

Sidste år fejrede prinsesse Benedikte juleaften sammen med blandt andre sin storesøster Margrethe, men sådan bliver det ikke i år.

Det glæder Benedikte sig til

– Jeg fejrer nok jul med mine to døtre og deres børn. Det glæder jeg mig til, fortalte prinsesse Benedikte, da Billed-Bladet for nylig mødte hende til 50-års jubilæum på Benediktehjemmet i Fredensborg.

Dronningen er på Marselisborg

I sidste uge oplyste Kongehuset, at Dronningen skal holde jul med sine børn, svigerbørn og børnebørn på Marselisborg Slot i Aarhus.

Med begge sønner

Dronningen tager ophold der fra den 20. december, og juleaften fejres med Kronprinsfamilien, Prins Joachim og Prinsesse Marie og børn.

De kommer også

GreveFelix fejrer jul med Dronningen og den kongelige familie den 25. december, mens Grev Nikolai tilbringer julen i udlandet.

Her bor Benediktes børn

To af prinsesse Benediktes børn bor i Tyskland, nemlig prins Gustav og prinsesse Nathalie, mens prinsesse Alexandra bor på Egeskov Slot med sin mand, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Prinsesse Benedikte var klædt i lilla under ankomsten til julekoncert i Holmen kirke. (Foto: Kenth G. Madsen)

Med søster i Tivoli

Med søster i Tivoli

Kulden bed i det julepyntede Tivoli, men hvad gør det, når man er en snedronning.

For tredje gang

Iført fine pelsfrakker ankom Dronning Margrethe, søsteren Dronning Anne-Marie, 77, og hendes søn, 37-årige prins Philippos, til Koncertsalen for at opleve repremieren på balletforestillingen ’Snedronningen’, hvor Margrethe for tredje gang står for scenografi og kostumer.

Kørt i buggy

I pausen blev de kongelige kørt frem i buggy til en af de fine restauranter, hvor der blev serveret nogle udsøgte delikatesser.

Ord på sit arbejde

Ved pressemødet forud for ’Snedronningen’ for en måned siden satte Dronningen ord på sit arbejde med skabelsen af den smukke forestilling.

– Så herligt

– Det er dejligt at være tilbage igen, og så herligt at få lov til at prøve tredje gang, sagde hun og fortsatte:

Energien kommer af sig selv

– Når man er involveret i sådan noget, så kommer energien helt af sig selv, fortalte Dronningen, der ikke følte sig mærket af en rygoperation tidligere på året, som gjorde hende ukampdygtig for en periode.

Med og uden stok

Men 83-årige Margrethe virkede overhovedet ikke hæmmet, da hun spadserede af sted med og uden stok på premiere-aftenen.

Hyldet på scenen

Efter tæppefald oplevede den nære familie, at ‘Daisy’ blev hyldet på scenen sammen med det øvrige ensemble.

 

Se flere billeder herunder:

 

Dronning Anne-Marie og søn, prins Philippos hyggede sig i Tivoli og overværede ‘Snedronningen’, hvor regenten står for scenografi og kostumer. (Foto: Kenth G. Madsen)

Dronning Margrethe spadserede frisk af sted, og glædede sig til at se resultatet af arbejdet med at sætte den fine forestilling op. (Foto: Kenth G. Madsen)