Dronningen til ‘Mylle’: – Jeg er ikke stor fan af hr. Presley

Dronningen til ‘Mylle’: – Jeg er ikke stor fan af hr. Presley

Jørgen de Mylius har mange gode minder fra sit liv som kendt radiovært igennem en menneskealder.

Et af dem involverer Dronningen.

Det fortalte den 77-årige radiovært om til nytomkendte.dk ved sidste uges premiere på ’Margrethe’ i Det Kongelige Teater, hvor han ankom sammen med fruen Inger for at overvære en nyskrevet musical med fokus på Dronningens liv..

Modtog Ridderkorset

’Da ‘Hithouse’-bestyreren på P5 for ti år siden blev udnævnt til Ridder af Dannebrog mødte han majestæten i egen høje person på Amalienborg

Efterfølgende takkede han Dronningen for anerkendelsen, og forærede hende ved den lejlighed et fotografi fra 1960, som han selv havde taget.

Dronningen hilser på Elvis

Billedet viser prinsesse Margrethe sammen med kusinen prinsesse Astrid af Norge og prinsesse Margharetha af Sverige, der hilser på Elvis Presley i Hollywood, Californien.

– Jeg havde fået lavet et pænt stort papirbillede af situationen til audiensen, fortalte ’Mylle’ til nytomkendte.dk, og fortsatte om Dronningens reaktion:

– Åh, er det billede til mig, må jeg beholde det? Lød det fra Dronningen, der tilføjede:

– Jeg må desværre skuffe dem, men jeg er ikke så stor fan af hr. Presley!

Men Jørgen de Mylius insisterede nu alligevel på at slippe af med billedet, og blev henvist til et bord i audienssalen, hvor han kunne lægge gaven.

– Så jeg går ud fra, at hun har det hængende i soveværelset, lød det fra en smilende Jørgen De Mylius.

Jørgen de Mylius og fruen Inger glædede sig til at opleve ny musical med fokus på Dronninge Margrethe II. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Se Margrethes vilde guld-diadem

Se Margrethes vilde guld-diadem

En spritny udstilling med sten fra den grønlandske undergrund blev åbnet af Dronningen, der ankom i en sommerlig lyserød kjole med jakke og hat.

På udstillingen ’Rocks of Greenland’ i Designmuseum Danmark kan man blandt andet også opleve et smukt gyldent diadem, som Margrethe selv har bidraget med.

Det blev nytomkendte.dk vidne til onsdag middag, hvor regenten gik på talerstolen.

Guld og brillanter

– Jeg har den store glæde at udstille nogle af de ting, jeg bruger, og håber udstillingen vil blive set af rigtigt mange mennesker, så vi kan få en fornemmelse af, hvor meget der ligger af spændende ting i Grønlands undergrund, og hvor meget man kan få ud af det, lød det fra Dronningen.

Hendes ’Naasut’-diadem er skabt i grønlandsk guld og brillanter og designet af guldsmed Nicolai Appel.

Hendes Majestæt modtog det sjældent udstillede smykke af det grønlandske folk i forbindelse med sit 40-års regeringsjubilæum i 2012.

Udstillingen støttes i øvrigt af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.

Se mere nedenfor:

Dronningen har bidraget med flere af sine egne smykker til ny udstilling på Designmusuem Danmark. (Foto: Kenth G. Madsen)

Naasut diademet af grønlandsk guld har Dronningen modtaget i gave fra det grønlandske folk i forbindelse med sit 40-års regeringsjubilæum. (Foto: Kenth G. Madsen)

Dronningen betragter her sine egne ting fra sit private smykkeskrin på Amalienborg. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se video: Prinsesse Josephine stråler til landskamp

Se video: Prinsesse Josephine stråler til landskamp

Når der er landskamp i Parken, så er de 12-årige kongelige tvillinger Josephine og Vincent som regel på plads.

Det var de også lørdag aften, hvor de ankom i flere biler til nationalarenaen i København sammen med alle vennerne ombord.

I samlet flok

Skaren gik i samlet flok fulgt af sikkerhedsfolk gennem VIP-indgangen til tilskuertribunerne, hvor de oplevede Danmark vinde en smal, men meget spændende 1-0 sejr over Nordirland.

Mandag aften går det igen løs i Slovenien i den igangværende EM-kvalifikationsrunde.

 

 

 

Prinsesse Josephine hyggede med veninderne ved ankomsten til Parken. (Foto: Kenth G. Madsen)