Varmt farvel til Blachman

Varmt farvel til Blachman

I semifinalen gik den ikke længere for Elva Wahlberg, der blev stemt ud af seerne fredag aften i ’X Factor.

Det blev samtidig en farvel-krammer til ‘X Factor’-veteranen Thomas Blachman.

– Jordens største respekt

– Jeg er nok mellemfornøjet. Selvfølgelig skuffet over, vi ikke kunne gennemføre vores planer i finalen, men samtidig har jeg også jordens største respekt for de andre, siger Elva Wahlberg bagefter til nytomkendte.dk.

– Jeg har fløjet rundt i det her forløb og kæmpet hårdt. Nu faldt jeg, og glæder mig nu til at heppe på de andre, lyder det fra den 19-årige pædagogmedhjælper.

Ikke spildt

Heldigvis har tiden med det lange ’X Factor’-forløb ikke været spildt.

– Jeg har lært at styre mit talent, speede lidt ned og tøjle energien. Det betyder, jeg vil stile efter en musikalsk karriere samtidig med mit arbejde, siger hun om planerne for fremtiden.

Tårer trillede

– Jeg vil dele min tid mellem de to, fortsætter hun med et smil, efter at tårerne havde trillet umiddelbart efter liveshowet.

Til finalen 5. april i Arena Randers er det traditionen, at alle deltagere samles på scenen til en optræden. Det er dog ikke offentliggjort endnu.

Men Elva forsikrer, at hun vil være til stede blandt publikum i hallen.

 

Se flere billeder herunder:

– Farvel Blachman, lød det fra Elva til ‘X Factor’-veteranen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Elva må nøjes med at nyde ‘X Factor’-finalen blandt tilskuerne på fredag i Randers efter udstemningen i semifinalen, hvor fire deltagere blev skåret ned til tre. (Foto: Kenth G. Madsen)

Oh Land mistede sin sidste deltager Elva i semifinalen. Thomas Blachman har Cristian Oprea, mens Simon Kvamm har ‘Selmani’-duoen og Helene Frank klar til finalen på fredag i Arena Randers. (Foto: Lasse Lagoni)

Karsten er vild med dans

Karsten er vild med dans

Sidste år i oktober begyndte Janni og Karsten Ree at gå til danseundervisning hos Soffie Dahlsgaards ’Dance Studio’ i København.

Demens-diagnose

Det skete efter at den 78-årige rigmand et par måneder forinden blev diagnosticeret med demens ved en udredning på Rigshospitalet.

Glad for dans

– Han har det godt. Når han kommer hjem fra Afrika, så skal vi til dans igen. Det gør ham glad, og det er godt for ham, afslørede Janni Ree til nytomkendte.dk ved premieren på ’Jagtsæson 2’ i Imperial for nylig.

Gemalen blev i Afrika

Den 54-årige reality-stjerne var netop vendt hjem efter otte dage i Kenya, mens gemalen blev dernede i nogle ekstra dage.

– Det var rigeligt til mig, så vil jeg gerne hjem igen til mine hunde og andre gøremål, forklarede hun.

Højrisiko-land

Parret fejrede i øvrigt hendes fødselsdag med en tur til den nærliggende eksotiske ø Lamu nær den somaliske grænse, der ifølge udenrigsministeriet er betegnet som højrisikoland.

Men der skete heldigvis ikke noget ubehageligt i den retning, men det gjorde der så på nogle andre mere personlige områder.

Forbrænding i panden

– Det var så varmt, at jeg fik en forbrænding i panden, og da der ikke var aircondition på værelserne, så blev vi nærmest uvenner hver dag, fortalte hun, der ikke kun fik rejsen til Lamu i fødselsdagsgave.

Fik også pengegave

– Jeg fik også penge til at købe noget for af Karsten, afslørede hun.

Janni og Karsten går til dans, da det gør ham glad (øverst).

(nederst): En tur til den eksotiske ø Lamu nær Kenya kostede en sol-forbrænding i panden hos Janni, men skaden var dog helet fint igen ved biografpremieren. (Foto: Kenth G. Madsen)

’X Factor’: Her er sangene

’X Factor’: Her er sangene

Finalen på ’X Factor’ finder sted 5. april i Randers, og hvem af de resterende fire deltagere, der skal skæres ned til tre, bliver afgjort i aftenens semifinale.

Ny regel

Og her bliver det ikke op til dommerne, hvem der skal sendes hjem. Afgørelsen træffes udelukkende ved seerafstemning.

To sange hver

Aftenens tema i det 6. liveshow bliver ’Hjerte rimer på Smerte’. Deltagerne kommer til at synge to sange hver, som afspejler forskellige sider af kærlighedens væsen.

Sidste års vinder ’ROSÉL’ gæsteoptræder.

Her kommer sanglisten:

Simon Kvamms deltagere:

Helene Frank skal synge ‘Sådan nogen som os’ af Poul Krebs og

‘Termodragten’ af Mouritz/Hørslev Projektet.

Selmani skal synge ‘Du gør mig…’ af L.O.C. og

‘Regn’ af Østen.

Oh Lands deltager:

Elva skal synge ‘Svært at være fantastisk’ af Andreas Odbjerg feat. Emma Sehested Høeg og

‘Weak’ af Skunk Anansie.

Blachmans deltager:

Cristian Oprea skal synge ‘Mystery of Love’ af Sufjan Stevens og

‘This is what autumn feels like’ af JVKE.

(Forsidefoto: Lasse Lagoni)

Dommerne får mundkurv på i semifinalen. Det er nemlig udelukkende seerne, der kommer til at afgøre, hvem der skal stemmes ud, og sendes videre til finalen i Randers 5. april. (Foto: Lasse Lagoni)