Holder ferie fra krigen

Holder ferie fra krigen

Krigen i Ukraine fortsætter, men Kim Bildsøe Lassen har på trods af den omstændighed taget sig en velfortjent ferie fra den faste dækning af ’Krigens Døgn’ på DR.

Ferien begyndte for et par dage siden, og tilbringes i hans Tisvilde-sommerhus.

– Så jeg glæder mig til at nyde de næste uger, sagde den 60-årige nyhedsvært til nytomkendte.dk på en travetur frem til Musik i Lejet lørdag aften.

Lokket af datteren

– Jeg skal mødes med min datter og se koncerten med Tobias Rahim, afslørede han, hvis datter, 29-årige Camille havde lokket sin far med til festivalpladsen.

Kim Bildsøe Lassen har også sønnen Gustav, 32, og børnene er fra et tidligere ægteskab.

– Nu bor jeg her, så jeg går altid ned og kigger, selvom jeg ikke er specielt fan af arrangementer, erkendte Kim Bildsøe Lassen, der i denne omgang ikke var ledsaget af hustruen og TV 2-korrespondenten Divya Das, 45.

Gift med TV 2-korrespondent

Parret stod frem som kærester i 2015, og fem år efter blev de gift på Frederiksberg Rådhus.

Divya Das dækker Europa og EU for TV 2 med base i Bruxelles, mens Kim Bildsøe Lassen er tilbage i Danmark efter nogen tid som DR-korrespondent i England.

 

Kim Bildsøe Lassen er ikke meget for store arrangementer som ’Musik i Lejet’. Han nøjes som regel med at betragte festlighederne. (Foto: Kenth G. Madsen)

Stig Tøftings liv sættes til skue igen

Stig Tøftings liv sættes til skue igen

Sidste år opførte Teatret Svalegangen i Aarhus ’No Regrets’ om Stig Tøftings liv for fulde huse, og nu skal forestillingen genopsættes og sendes på turné i 2024.

Forestillingen kommer således også til Herning, Ringkøbing, Randers og Valby.

Det afslørede Stig Tøfting overfor nytomkendte.dk før Landliggerkampen i Rørvig, hvor han på 12 år var med på fodboldbanen sammen med et hold af kendte mod de lokale fodboldhelte.

Har set den tre gange

– Forestillingen er fantastisk, og jeg har set den tre gange. Det bliver med det samme skuespillerhold, fortalte den 54-årige fodboldkommentator og deltager i ’The Journey – 15 dage i Nepal’ på Viaplay.

– De spiller godt, og det gamle hold er på. Jeg har som sådan ikke haft noget med forestillingen at gøre udover en smule rådgivning. Folkene bag har fået deres kunstneriske friheder, sagde han videre.

Tragedie i opvæksten

Forestillingen er bygget over Stig Tøftings biografi fra 2005 med en opvækst præget af en dyb tragedie og fodboldkarrieren.

Det dengang 13-årige fodboldtalent fandt nemlig sine forældre døde i en blodpøl på bopælen i Aarhus.

Faren havde først skudt moren og bagefter begået selvmord ved at skyde sig selv med et haglgevær.

’No Regrets’ bliver genopsat fra medio januar på Svalegangen i Aarhus, hvorefter forestillingen kommer til Herning, Ringkøbing, Randers og Valby.

Stig Tøftings bog ’No Regrets’ er blevet solgt i 250.000 eksemplarer, og bogen ligger til grund for forestillingen af samme navn til genopførelse i 2024. Til Landliggerkamp mødtes han med sin tidligere landsholdskollega Ebbe Sand på banen for kendisholdet. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Klar til Thomas Helmig i aften

Klar til Thomas Helmig i aften

En af de helt store danske popstjerner er på plakaten i aften ved Musik i Lejet i Tisvilde.

Og det skal Morten Messerschmidt og Dot Wessman ind og opleve.

Det fortalte parret om til nytomkendte.dk torsdag ved den igangværende festival i det nordsjællandske.

– Det bliver så stort

– Vi har accepteret vilkårene, og så kan vi lige så godt få det bedste ud af det og gå en tur ned og høre noget musik, lød det fra 42-årige Messerschmidt i Hovedgaden.

–  Vi skal ned og studere området, fordi i morgen kl. 23.55 spiller Thomas Helmig. Det bliver så stort, og det skal vi se, sagde Dot Wessman, 65.

– Så nu skal vi lige ned og se, om vi kan klare det med alle de unge mennesker, fortsatte hun med et smil.

På behørig afstand

Parret har et sommerhus, der er beliggende på behørig afstand.

–  Så vi også kan få lidt ro, understregede Messerschmidt med henvisning til støjen i dagene med festival, hvor beboelsen foregår overalt i området.

Giver et nap med i baren

Dot Wessman holder i øvrigt ferie fra Bakkens Hvile, hvor ‘Dansepigerne’ optræder, og hvor Morten giver et nap med som populær bartender ved fadølsankeret.

– Vi har fri til 3. august, så nu handler det om at nyde det, sagde parret, der har været kærester i 15 år.

Kæresteparret Morten Messerschmidt og Dot Wessman sonderede terrænet før det går løs med stor popstjerne på scenen i aften. (Foto: Kenth G. Madsen)