Den nye provins-Søren Ryge

Den nye provins-Søren Ryge

Nok en gang stillede uforlignelige Jan Gintberg op som kommentator i boksen, da den traditionsrige Landliggerkamp blev afviklet i weekenden ved Højsandet i Rørvig.

Her stillede den lokale klub op mod et hold af kendisser.

Og selv om komikeren med sine 59 år på bagen ikke føler sig specielt gammel, så kan han ikke løbe fra at runde et skarpt hjørne, nemlig den 3. december.

Pønser på en fest

– Mine børn bliver større, og jeg fylder snart 60. Og det skal jeg mentalt indstille mig på, erkendte han overfor nytomkendte.dk, og fortsatte:

– Skal jeg købe en gammel Mercedes? Skal jeg få mig en tatovering på ryggen med Monica Ritterband? (tidligere DR-vært, red.) Hvad skal man? spørger han.

– Så jeg går og pønser på en fest, men først til foråret 2024, lød det fra Jan Gintberg, der ved samme lejlighed løftede sløret for nye afsnit af den populære DR-serie ‘På Kanten’ til september.

De får taletid

– Det handler om generationskløften, så jeg er ude at tale med en masse unge mennesker. Nu får de al den taletid, de har råbt og skreget om, forsikrede Jan Gintberg.

– Så jeg har været rundt i Danmark for at se, hvad de unge går og roder med.

Og Jan Gintberg føler nærmest at han har overtaget rollen efter et andet stort DR-værtklenodie.

– Efterhånden er jeg blevet den nye Søren Ryge, der altid besøger randområderne og provinsbyerne.

– Danmarks Radios provins-Søren Ryge. Det er mig, erklærede Jan Gintberg om sin nye rolle.

 

Til Landliggerkampen i Rørvig, hvor Jan Gintberg kommenterede fodboldfestlighederne foran et tusindtalligt publikum, udnævne han Stig Tøfting som tryghedsvagt. (Foto: Kenth G. Madsen)

Den sidste kæreste i mit liv

Den sidste kæreste i mit liv

Det ser ud til, at Rikke Göransson har skudt papegøjen med sin nye kæreste.

Det afslører feriebilleder på hendes Instagram, hvor hun hygger sig med en flot fyr under sydlige himmelstrøg nærmere betegnet den tyrkiske ferieby Marmaris.

Så meget betyder han

Ved premieren for nylig på ’Barbie’ i Imperial fortalte hun til nytomkendte.dk, hvor meget den nye kæreste betyder for hende.

– Jeg har aldrig mødt en som ham, og jeg er meget, meget glad. Og jeg tror, det er den sidste kæreste, jeg får i mit liv, lød det fra den 37-årige ’Paradise Hotel’-vært med et stort smil.

Var også til Roskilde Festival sammen

Hun var dog ikke ledsaget af ham i Imperial Bio.

– Jeg er meget glad, men har ham ikke med, fordi det er en Barbie-film, vi skal se. Det er ikke ham, fortsatte hun, der også i juni satte ord på kærligheden ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.

– Jeg har en sød, sød kæreste, og vi skal på Roskilde Festival sammen med fælles venner, sagde hun om ferieplanerne, der først og fremmest skulle bruges til afslapning.

Se ham her:

https://www.instagram.com/p/Cupq_baIO9z/?img_index=1

Lægger kokain og alkohol bag sig

Lægger kokain og alkohol bag sig

Et liv med alkohol og præstationsfremmende stoffer har været dagligdag for Jesper ’Jokeren’ Dahl under mange år som musiker.

Men siden december har han ikke drukket alkohol og taget kokain, men fundet en vej til at få styr på misbruget.

Det afslørede han overfor nytomkendte.dk ved ’Slaget om Nordsjælland’ søndag på Vejby Stadion i Nordsjælland.

På en spirituel rejse

– Jeg har omlagt min livsstil, og startede for nylig en spirituel rejse med plantemedicin og shamaner.

– Det har jeg det rigtigt godt med, sagde den 50-årige ’Havnen’-sanger, der var ledsaget af kæresten Laura Hauerberg.

Føler sig i fin form

– Misbrug er en sygdom som er uhelbredelig og dødelig, men jeg føler mig i fin form uden trang til druk, lød det fra ’Jokeren’, der blandt andet nævner psilocybinsvampe, som en del af porteføljen af plantemedicin, han gør brug af i sin ’healing’.

Spændt op til lir

Livet som musiker har haft en personlig omkostning.

– Det er en hård branche, og jeg har opbygget nogle dårlige vaner undervejs, har han erkendt.

– Man skal præstere hele tiden, og det kræver noget at være spændt op til lir fredag, lørdag og søndag uge efter uge, fortsatte han.

Forfalden til misbrug

– Det har jeg gjort i 25 år, og det har medført at jeg har været forfalden til misbrug, fordi det er nogle urimelige vilkår, vi musikere lever under, forklarede ’Jokeren’ videre.

– Indenfor musikbranchen er det vind eller forsvind. Der er ingen pensionsordninger, og sygedage kan ikke accepteres.

Bedre vilkår

I Vejby-sommerhuset holder Jesper ’Jokeren’ sin have i fin form, og under tiden med covid 19 åbnede han et garagesalg, hvor han står tidligt op og sælger surdejsboller, kaffe og te.

Det gør han stadig

Dertil kommer, at han også er en anerkendt og aktiv kunstmaler med flere udstillinger bag sig.

– Et eller andet sted er jeg ked af at have haft hang til alkohol for at kunne holde ud at være musiker. Men jeg vil gerne tilbage igen under nogle bedre vilkår, sagde rapperen.

 

Læge-kæresten Laura Hauerberg støtter ’Jokeren’ i bestræbelserne på at lægge alkohol og stoffer på hylden. (Foto: Kenth G. Madsen)