Se videoen: Får smadret bilen i uvejr

Se videoen: Får smadret bilen i uvejr

Et voldsomt uvejr satte for nylig en stopper for ferieidyllen hos Peter Birch og kæresten på vej i bil rundt i Italien.

Faktisk har de aldrig oplevet noget lignende.

Det afslørede den 39-årige ’Paradise Hotel’-vinder fra 2010 om til nytomkendte.dk ved premieren på ’Viktor mod Verden’ i Imperial Bio.

– Vi er lige kommet hjem fra Italien, hvor vi fik smadret bilen.

– Forestil dig at komme ud i en regn af isklumper på størrelse med golfkugler, lød det fra Peter Birch på den røde løber om oplevelsen.

Ekstremt utryg

Uvejret satte ind, da parret kørte nordpå fra Venedig.

– Her valgte mange bilister at køre ind til siden, da det virkede ekstremt utryg at færdes i fart, fortalte han videre.

Bankede løs

Parret befandt sig senere om morgen indendørs, mens uvejret fortsatte, og hvor de hørte, at det bankede løs udenfor på deres bil med isklumper dalende ned fra himlen.

– Bilen blev smadret med buler og ridser overalt. Jeg tror den er totalskadet, fortalte Peter Birch om hændelsen.

Peter Birch forklarede, at bombardementet varede i et kvarters tid, og at man ikke kunne gå ud, så de valgte at blive indenfor for en sikkerheds skyld.

Bilruderne holdt dog til presset.

– Vi kunne godt køre hjem, men det var da en chokerende oplevelse, sagde Peter Birch, hvis vogns skader nu skal vurderes af en taksator.

Peter Birch og kæreste fik sig noget af et chok, da de røg ind i et italiensk uvejr for nylig. (Foto: Kenth G. Madsen)

Springer ud som kanin

Springer ud som kanin

Nicolas Bro er en af landets mest anerkendte skuespillere med et hav af roller bag sig.

Og nu bliver den flotte karriere krydret med et nyt hop.

Efter sommerferien går han nemlig i gang med prøverne til rollen som kanin i Betty Nansen Teatrets forestilling ’Alice’, der får premiere 20. oktober.

Alice in Wonderland

– Stykket er skrevet på de to ’Alice in Wonderland’-bøger, men jeg ved ikke om jeg skal klædes ud som kanin, sagde han til nytomkendte.dk ved premieren på ’Viktor mod Verden’ i Imperial Bio.

– Det vil vise sig. Det er ikke mig, der bestemmer, lød det videre fra den 51-årige ‘Ridder af Dannebrogordenen’-skuespiller.

Udstyres med kanin-ører?

I beskrivelsen af forestillingen finder man umiddelbart ikke noget, der relaterer til kanin-ører.

Her lyder det:

’Vi skal med Alice på en surrealistisk rejse dybt ind i den moderne drøm om det gode liv og løftet om, at hvis vi realiserer os selv fuldt ud, vil vi svæve på en evig sky af blød lykke resten af vores liv’.

Citat slut.

Mor runder 80 år

‘Viktor mod Verden’-stjernen får også andre ting af mere privat karakter at se til sidst i oktober.

Hans mor, den tidligere skuespiller Helle Hertz, runder nemlig de 80 år.

I den anledning skal Nicolas deltage i forberedelserne til familiefestligheden.

Rent praktisk er han dog ikke nået så langt endnu.

– Det er først i slutningen af oktober, så der er jo et stykke tid til endnu, sagde han fortrøstningsfuldt.

Nicolas Bro er lidt spændt på om han snart bliver udstyret med kaninører i ny rolle på Betty Nansen Teatret. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Mulighed for våd ferie

Mulighed for våd ferie

Der er mange, som sende roser til Bodil Jørgensen ude i Cirkusrevyen.

Skuespiller-stjernen stillede nemlig som betingelse for sin første medvirken i Danmarks populæreste revy, at hun skulle have ferie i uge 29 og 30.

Afsmittende effekt

Og sådan blev det med afsmittende effekt på de ansatte.

En af dem på revyscenen, Niels Ellegaard, kunne derfor tillade sig at gå til weekendens Grøn Koncert i Valby.

Drikker øl uden ballade

– Det er superfedt at være her sammen med to kammerater, og det kan jeg kun, fordi jeg for første gang holder ferie fra Cirkusrevyen.

– Og også kan drikke nogle øl, lød det fra den 61-årige skuespiller til nytomkendte.dk, der altså ikke skulle se frem til at optræde to gange om dagen, som er den normale dagsorden.

Vi kan godt lide arbejdet

Niels Ellegaard har spillet med i 13 sæsoner af Cirkusrevyen.

– Vi kan godt lide vores arbejde, men det er også dejligt at trække stikket, erkendte han, og fortsatte:

– Der komme et frisk hold tilbage, og det ved direktøren jo også godt, mente han, der for første gang spiller uden Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard, som har meldt sig ud.

Fra ung til gammel på rekordtid

– Det var dejligt, men også sjovt at være her i en ny konstellation. For to år siden under Lisbet og Ulf var jeg en af de unge. Nu lyder det: Og Niels, du er en af de gamle, hvad mener du?

– Så hurtigt går det i dag, må Niels Ellegaard konstatere.

– Vi har sådan en god stemning, og vores nye instruktør Joy Maria Frederiksen er superskarp, sagde han videre.

Niels Ellegaard planlagde rejser i starten af sommerferien, men ombestemte sig.

– Jeg har ikke rejst nogen steder, fordi det er dejligt ikke at skulle noget som helst. Så vi har kun været i sommerhus, sagde han.

Niels Ellegaard nød sommerferien på Grøn Koncert sammen med nogle kammerater. (Foto: Kenth G. Madsen)