Møder bedugget op på rød løber

Møder bedugget op på rød løber

Pilou Asbæk vakte opsigt, da han entrede den røde løber i forbindelse med premieren på ’Når Befrielsen Kommer’ i Imperial Bio.

– Nu har vi taget 1½ år om det her, så tag det roligt, lød det fra den 41-årige ’Game of Thrones ’-skuespiller, mens han gestikulerede bestemt midt i premiere-postyret.

Ude at fejre

Herefter uddelte han krammere til sine medspillere, herunder Katrine Greis-Rosenthal.

– Ja, vi har været ude at fejre det, og nok mere end man skulle have gjort. Men sådan er det jo, indrømmede han med et smil til nytomkendte.dk efter indtagelsen af alkohol, hvis virkning ikke udeblev.

I efterkrigsdramaet spiller filmstjernen rollen som højskoleforstanderen Jacob, og det skaber glæde i hans sind.

Otte år med amerikanske film

– Det er dejligt med dansk film igen. Nu har jeg arbejdet otte år i USA og fået lov til at lave fantastiske roller, der kredser om ondskab og skurk, forklarede han.

– Det er dejligt at lave noget, som giver så meget mening, forklarede han om sin medvirken i spillefilmen med et handlingsforløb, der kredser om, hvor elendigt tyske flygtninge blev behandlet af danskerne i 1945.

Pilou Asbæk har ikke lagt amerikansk film bag sig, men har i årevis takket nej til meget herhjemme på grund af aktiviteter i USA.

Føler sig heldig

Pilou Asbæk kneb sig da også i armen.

– Jeg står her 20 år efter, at jeg valgte at blive skuespiller, og nyder virkelig en biografpremiere i Imperial, sagde han, der har fået mere tid til familien på grund af mindre rejseaktivitet.

– Det nyder jeg virkelig, sagde skuespilleren, der på 8. år er gift med dramatikeren Anna Bro.

Sammen har de datteren Agnes på 10 år.

 

 

Pilou Asbæk virkede en anelse løssluppen efter indtagelsen af alkohol i forbindelse med produktionens fejring af filmpremieren i Imperial. (Foto: Kenth G. Madsen)

Lillebroren herser med hende

Lillebroren herser med hende

Paprika Steen har haft et travlt halvår med masser af roller, og forleden blev hun færdig med optagelserne til DR2-komedieserien ’NamaStay’, der får premiere til efteråret.

Det fortalte den 58-årige skuespiller til nytomkendte.dk efter sin første tur på catwalken i forbindelse med modeugen i København.

Luksuscamping

Komedieserien finder sted på en ’glamping’-plads eller luksuscamping-destination.

Den 58-årige skuespiller har selv skabt serien, og i de bærende roller besættes udover hende selv også af Lars Brygmann, Peter Gantzler og Lærke Winther.

– Det har været fint

Lillebroren Nikolaj Steen, 56, løfter opgaven som instruktør, og det er første gang han dirigerer rundt med søsteren under optagelser.

– Det har været fint at blive instrueret af ham, lød det fra Paprika Steen, der også lige har haft premiere på filmen ’Toves Værelse’, hvor hun spiller rollen som forfatteren Tove Ditlevsen.

Ledsaget af kæresten

For 14 dage siden talte nytomkendte.dk med Nikolaj Steen på Grøn Koncert i Valby.

– Skidesjovt. Det har været fantastisk at instruere min søster, lød det fra ham, der var ledsaget af sin 38-årige kæreste Emilie.

Nikolaj Steen er nu i færd med at klippe komedieserien, efter at optagelserne kom i kassen i sommerens løb.

 

Nikolaj Steen fortalte om den nye komedieserie ved Grøn Koncert, hvor han var sammen med kæresten Emilie, der har savnet ham efter et langt arbejdsforløb med tv-serien. (Foto: Kenth G. Madsen)

Viser sit kæreste eje frem

Viser sit kæreste eje frem

Det var ikke helt tilfældigt, at Anna Stokholm blev spurgt, om hun ville være ny vært på det kommende ’Hjertegalla’ på TV 2.

Sammen med sine medværter Michèle Bellaiche og Christian Degn har hun fået den særlige opgave, at stå for udlodningen af auto-gevinsterne til seerne i indsamlingsprogrammet.

Har 19 veteranbiler

Det skyldes den omstændighed, at hun rent faktisk har forstand på biler.

– Jeg blev nok spurgt, da jeg i et tv-program fortalte om min kærestes og min interesse for veteranbiler, fortalte den 35-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved pressemødet for ’Hjertegalla’ i København.

Tilsammen har parret 19 veteranbiler, og familien deler interessen for de gamle travere.

– De er vores fælleseje, og vores kærlighedsobjekter er de to Folkevognsrugbrød, som vi kører land og rige rundt i, afslørede Anna Stokholm, hvis bedre halvdel er skuespilleren Simon Stenspil.

Skruedelen er mandens afdeling

Parret har sønnen Ziggy på 1½ år.

– Min interesse er vokset med årene, men hele skruedelen er min mands. Simon kan reparere hvad som helst, og Ziggy deltager gerne i arbejdet, fortalte skuespilleren om benzinen, der flyder i blodet hos familien.

Travlhed i rollefaget

Udover værtsopgaven hersker der også travlhed i rollefaget hos Anna Stokholm.

På fjerde sæson medvirker hun således i nye afsnit af ’Minkavlerne’, og så tages der snart hul på optagelserne til sjette udgave af ’Sygeplejeskolen’, hvor hun også er på plakaten.

– Det er herligt at have gennemgående roller, fordi der sker en udvikling med karaktererne. Du får lov at dykke ned i en personlighed og se dem vokse, sagde hun.

Tv-serierne vises på TV 2.

 

Se nogle af hendes veteranbiler herunder:

Anna Stokholm deler værtsrollen med Michèle Bellaiche, Christian Degn i årets ’Hjertegalla’, der vises 16. september på TV 2. (Foto: Kenth G. Madsen)