Viser den nye kæreste frem

Viser den nye kæreste frem

Jeanette Ottesen har gået stille med dørene i forhold til en ny kæreste, hun fandt sammen med for kort tid siden.

Det er sket efter skilsmissen fra den engelske svømmer Marco Loughran sidste efterår, hvor årsagen lå i utroskab.

De har to børn sammen.

Viste flaget

Tirsdag aften viste parret flaget ved premieren på ’Gran Turismo’ i CinemaxX København.

– Vi har det godt og fantastisk, beskrev parret samstemmigt.

– Det er sådan et passende arrangement, så det var psykologisk set rart for mig at starte her, lød det videre fra 32-årige Christian, der arbejder indenfor finansverdenen.

Vant til rampelyset

Som tidligere elitesvømmer er 35-årige Jeanette Ottesen vant til rampelyset, så kæresten skulle lige samle mod til at stille sig op under stor bevågenhed.

– Det gør ikke ondt endnu, sagde han med et smil.

Ferie uden børn

Parret har også været på ferie sammen til Italien.

– Vi havde en uge uden børn, hvor vi kunne dyrke hinanden. Det var rigtig rart at trække stikket, sagde Jeanette Ottesen videre.

– Vi bor hver for sig. Om det skal ændre sig, vil tiden vise, var parret enige om.

Jeanette Ottesen virkede forelsket, da hun under stor bevågenhed viste kæresten Christian frem på den røde løber. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Åbner op for en ny mand

Åbner op for en ny mand

Efter et kortvarigt forhold til en mand, der arbejdede som psykoterapeut, blev Michèle Bellaiche single for tre år siden.

Og den status har ikke ændret sig.

– Der er masser af kærlighed, men der er ikke en specielt, jeg har tabt mit hjerte til, fastslår den 51-årige ’Go’morgen Danmark’-vært til nytomkendte.dk ved pressemødet forud for ’Hjertegalla ’ på TV 2.

– Jeg leder ikke, men jeg er heller ikke lukket. Det har jeg stadig til gode, lyder det videre fra Michèle Bellaiche, der ikke benytter datingsites til at finde en ny partner.

Michèle Bellaiche har to store børn, Josephine, 21 og 16-årige Philip.

Faren er Henrik Schalls, som hun blev skilt fra tilbage i 2010.

Løber med søsteren

Med mere end 25 år på bagen som tv-vært bliver man jo ældre, og tv-værten har erkendt, at det kan betale sig at holde formen ved lige.

– Jeg løber med min søster tre gange om ugen i morgentimerne, og det er sindssygt fedt at have en body til formålet, fortæller ’Hjertegalla’-værten videre.

– Vi løber fem kilometer, og aldrig hurtigere end at vi også kan tale sammen undervejs, siger hun, der også dyrker vægttræning og anden motion.

Smidig hele livet

Forbilledet er den 72-årige cremekonge Ole Henriksen, der har sørget for at holde sig smidig hele livet.

– Når jeg trækker mig én gang op i ringene ude i haven, så ved jeg, at Ole Henriksen kan gøre det 100 gange.

– Så det handler om at blive ved og ved, så det forsøger jeg, siger Michèle Bellaiche, der også laver podcast og holder foredrag om demens.

Michéle Bellaiche og Christian Degn styrer løjerne som værter ved indsamlingsshowet ’Hjertegalla’ 16. september på TV 2. (Foto: Kenth G. Madsen)

Farmor stråler af  lykke igen

Farmor stråler af lykke igen

Ulla Jessen har i mange år måttet undvære familien på de hjemlige breddegrader.

Men det er slut nu.

– Sønnen fra Amerika er vendt hjem, lød det stolt fra den 76-årige ‘sengekantfilm’-skuespiller til nytomkendte.dk ved premieren på ’Når Befrielsen Kommer’ i Imperial.

– Det er vidunderligt, og gør farmor lykkelig, sagde hun videre.

Hendes 40-årige søn Johan ’Guggi’ Jessen, der er enebarn, har boet ti år med sin familie nær San Francisco i Californien.

Johan er gift med Leda Lewin, og parret har to sønner på 11- og otte år, så Ulla Jessen kan dermed få set meget mere til børnebørnene.

Det beskæftiger han sig med

 Johan Ulrich Jessen er da også glad for at være hjemme igen.

– Vi ville gerne hjem til familien, og være tæt på farmor, sagde han, der har været ansat hos Google i seks år, hvor han har beskæftiget sig med robotter og selvkørende biler.

I Danmark har Johan startet egen virksomhed, hvor det handler om kunstig intelligens og biotek.

– Der findes et stort biotek-miljø i Danmark, hvilket er superfedt, sagde han, der beskæftigede sig med design af hjemmesider og programmering inden karrieren i USA tog fart.

Og den slags sysler er der som bekendt stor fremtid i, hvis man altså er dygtig nok.

 

Ulla Jessen har fået familien tilbage til Danmark. Sønnen Johan, hans kone og to børn har i en årrække boet i Californien, hvor han har været ansat hos Google. (Foto: Kenth G. Madsen)