Overrasket af kendt kollega

Overrasket af kendt kollega

At Oh Land har et godt forhold til sine meddommere.

Det beviste hun ved at invitere nogle af dem med til sit bryllup.

Der var nemlig flere kendte gæster med til vielsen afholdt i brudeparrets Gentofte-villa.

God og sjov

Michael Falch havde skrevet en sang, og Thomas Blachman holdt en tale.

– Det var en rigtig god og sjov tale, afslørede Oh Land til nytomkendte.dk ved pressemødet forud for ‘X Factor’, hvor hun er med som dommer igen.

– Det var dejligt at blive gift, og det gik så godt.

– Vi dansede folkedans ude på villavejen, fortsatte hun med et smil om den store dag.

– Der herskede en afslappet atmosfære, og det var også meningen.

Ægtefællen igen en del af ’X Factor’

Den udkårne var samleveren gennem fire år, musikeren Adi Zukanovic.

Musikeren er atter en del af ’X Factor’-teamet, når de håbefulde talenter skal læres op til optrædener hver fredag til den nye omgang i 2024.

Parret har sønnen Ernst på knap tre år, og hun er også mor til Svend på syv fra ægteskabet med kunstneren Eske Kath.

Klar igen

I ‘X Factor’ afløser Nanna Øland Fabricius dermed Kwamie Liv.

Tidligere i år valgte hun at springe fra efter to sæsoner ved dommerbordet.

– Da jeg så den seneste sæson fik jeg virkelig lyst til at blive en del af det igen, lød det fra den 38-årige sanger.

– Det var vildt sjovt med Simon på banen, og niveauet er højt,

Årsagen til, at Nanna valgte at gå efter 2021-sæsonen skyldtes musikalske projekter, som skulle føres ud i livet, så der ikke var tid til andet.

– Men det er klaret, og jeg har tid igen, fortalte hun, der skal i gang med et otte måneder langt ’X Factor ’-forløb startende med audition fra september.

Oh Land glæder sig over et veloverstået bryllup, og at hun skal i gang med ’X Factor’ igen. Her er hun sammen med sine meddommere Simon Kvamm og Thomas Blachman. (Foto: Kenth G. Madsen)

– Jeg er en dårlig taber

– Jeg er en dårlig taber

Mads Steffensen elsker fodbold, og det var for ham noget ganske særligt, da han i juli deltog i en showkamp med den tidligere Brøndby-spiller og EM-legende, Kim Vilfort på Vejby stadion i Nordsjælland.

– Selvom jeg er stor FCK-fan, så har det været et af sommerens højdepunkter, fortalte han til nytomkendte.dk ved pressemødet for Kanal 5-quizzen ’Alle Mod Alle’ i Tivoli.

Anerkender en legende

– Jeg kan godt anerkende en legende, og jeg havde det sådan, at nu har Vilfort og jeg midtbanen, og så skal det nok gå, lo den 53-årige ’Mads og A-Holdet’-vært, der vandt med sit hold Rågeleje FF over Kikhavn BK.

– Jeg er en dårlig taber, men også en dårlig vinder, fordi jeg godt kan lide at hovere, når det sker, erkendte han.

 Er i en proces

Mads Steffensen er i gang med at styrke formkurven, fordi han i den kommende tid skal tone frem foran seerne som tv-vært.

– Faktisk er jeg i en proces, hvor jeg får trænet en masse. Vægten skal holdes nede, når jeg skal lave fjernsyn, men det går okay, lød det fra værten, der her i september kan fejre 20-års jubilæum.

– Selvom jeg har skiftet kanal, platform og format, så er det alligevel to årtier i dilemma-branchen, afslørede han om opstarten med ’Mads og Monopolet’ på DR.

Mads Steffensen er lige nu i en proces, hvor han styrker formkurven, fordi han hen over efteråret toner meget frem på tv-skærmen ved siden af ’Mads og A-Holdet’ på Podimo. (Foto: Kenth G. Madsen)

Så døden i øjnene

Så døden i øjnene

Mange husker måske det frygtelige billede af Ibi Støvings ophovnede ansigt, som hun lagde op på de sociale medier i 2015 efter at være ramt af dobbelt nyresvigt.

Nyrerne fungerede kun med tre procent, og det havde nær kostet hende livet.

Tilbage til normalen

Heldigvis kom hun i kompetente hænder, der bragte hende tilbage til normalen.

– Jeg var enormt heldig at overleve. Det skyldtes både Rigshospitalet og medicin, når det er bedst, så jeg lider ikke i dag.

Eftervirkningerne fortalte den 48-årige tv-vært om til nytomkendte.dk ved pressemødet for Discovery+ og Kanal 5-quizzen ’Alle mod Alle’ i Tivoli.

Skal passe på med kød og vin

Selvom hun ikke længere frygter for sit liv, så er der dog et par ting, hun skal være påpasselig med efter sygdommen.

– Jeg må ikke spise så meget kød, fordi nyrerne har svært ved at omdanne proteiner.

– Og så skal jeg også passe på med at drikke vin, forklarede hun, der er alenemor til sønnen Anakin på 15 år.

Sønnen spiller fodbold som faren

 – Han er efterhånden 185 centimeter høj, og så er han dygtig til at spille fodbold, fortalte Ibi Støving, der i 2018 blev skilt fra faren, den professionelle fodboldspiller Simon Makienok, 32.

Skriver filmmanuskript

Udover at løfte tjansen som vært i ’Alle mod Alle’, hvor hun styrer slagets gang i samarbejde med Mads Steffensen, så skriver hun også på et filmmanuskript.

– Jeg har skrevet siden, jeg var ganske ung og elsker at sidde om natten, afslørede hun, hvis mål er at skabe et drama til en spillefilm.

Ibi Støving var ved at dø af en alvorlig nyrelidelse. Heldigvis har hun det ganske fortræffeligt i dag. (Foto: Kenth G. Madsen)