Karsten er vild med dans

Karsten er vild med dans

Sidste år i oktober begyndte Janni og Karsten Ree at gå til danseundervisning hos Soffie Dahlsgaards ’Dance Studio’ i København.

Demens-diagnose

Det skete efter at den 78-årige rigmand et par måneder forinden blev diagnosticeret med demens ved en udredning på Rigshospitalet.

Glad for dans

– Han har det godt. Når han kommer hjem fra Afrika, så skal vi til dans igen. Det gør ham glad, og det er godt for ham, afslørede Janni Ree til nytomkendte.dk ved premieren på ’Jagtsæson 2’ i Imperial for nylig.

Gemalen blev i Afrika

Den 54-årige reality-stjerne var netop vendt hjem efter otte dage i Kenya, mens gemalen blev dernede i nogle ekstra dage.

– Det var rigeligt til mig, så vil jeg gerne hjem igen til mine hunde og andre gøremål, forklarede hun.

Højrisiko-land

Parret fejrede i øvrigt hendes fødselsdag med en tur til den nærliggende eksotiske ø Lamu nær den somaliske grænse, der ifølge udenrigsministeriet er betegnet som højrisikoland.

Men der skete heldigvis ikke noget ubehageligt i den retning, men det gjorde der så på nogle andre mere personlige områder.

Forbrænding i panden

– Det var så varmt, at jeg fik en forbrænding i panden, og da der ikke var aircondition på værelserne, så blev vi nærmest uvenner hver dag, fortalte hun, der ikke kun fik rejsen til Lamu i fødselsdagsgave.

Fik også pengegave

– Jeg fik også penge til at købe noget for af Karsten, afslørede hun.

Janni og Karsten går til dans, da det gør ham glad (øverst).

(nederst): En tur til den eksotiske ø Lamu nær Kenya kostede en sol-forbrænding i panden hos Janni, men skaden var dog helet fint igen ved biografpremieren. (Foto: Kenth G. Madsen)

Med faren for terror

Med faren for terror

Når Janni 11. marts fylder 54 år, befinder hun sig i luftrummet på vej mod Nairobi i Kenya.

Hendes milliardærmand Karsten Ree ejer her safari-feriestedet, ’Karen Blixen Coffee Garden & Cottages’.

Hygger for Janni

– Efter ankomsten kører vi til resortet, hvor jeg håber, der er arrangeret noget hygge for mig, sagde Janni Ree om første etape af fødselsdagsfesten til nytomkendte.dk ved premieren på ’Kungfu Panda 4’ i Nordisk Films Biograf Field’s.

Overraskelse i ærmet

Men ikke nok med det for hendes mand har en ekstra overraskelse i ærmet til ægtefællen.

– Vi rejser bagefter til den eksotiske ø Lamu, hvor vi ikke har været før.

– Så han har rigtigt flottet sig, fortsatte Janni forventningsfuldt til det nye rejsemål.

Latent terror-trussel

Eneste ulempe er, at øen ligger faretruende tæt på Somalia, hvorfra der hersker en latent terror-trussel.

– Jeg er da bange for terror. Det skal man være. Somalia er et af de steder, hvor der kan ske alt muligt, men vi håber, at der bliver passet på os, sagde hun videre.

Mindre sikkert

I parrets safaristed er der flere sikkerhedsforanstaltninger, så man kan føle sig tryg som turist, men det gælder altså ikke i samme grad på den kenyanske ø.

Janni og Karsten tager af sted til eksotisk ø i anledning af hendes fødselsdag. (Foto: Kenth G. Madsen)

Nu går Karsten til dans

Nu går Karsten til dans

Siden Janni Ree på de sociale medier i august meldte ud, at hendes mand, 78-årige Karsten Ree, er diagnosticeret med demens efter en udredning på Rigshospitalet, gik de for første gang ud sammen.

Nyder danseshow

Det skete lørdag aften til ’Take The Floor’ på Copenhagen Marriott Hotel.

– Vi skal bare ud at nyde danseshowet, sagde Karsten Ree med en drink i hånden, og uddybede, hvordan sygdomsbilledet ser ud.

– Jeg bliver træt

– Hvis nogen fortæller noget langt og indviklet, så bliver jeg træt, sagde han til nytomkendte.dk.

– Men det går efter omstændighederne godt. I starten sov jeg i to døgn. Det var ikke så godt.

Begyndende demens

– Jeg har en begyndende demens, forklarede han videre om diagnosen.

– Jeg må ikke overanstrenge mig, og jeg skal have en stabil hverdag, ellers bliver jeg træt.

Kender ’Vild med Dans’-Camilla

 Janni og Karsten Ree kom til danseshow af en ganske bestemt årsag.

– Jeg har netop lavet ’Stjerner I Trøjen’ sammen med Camilla Dalsgaard (Vild med Dans-deltager, red.), fortalte reality-stjernen fra ’Forsidefruer’.

Camillas mor, Soffie Dalsgaard, stod bag arrangementet, og hun ejer sammen med ægtefællen Jesper et danseinstitut.

– Karsten har godt af at danse

– Og nu har Karsten og jeg meldt os til dansetimer hos dem, afslørede Janni.

– Karsten har godt af at danse, og vi skal først lære en wienervals.

Karsten Ree er ikke helt uerfaren i danseverdenen.

– Da jeg var 8-10 år, gik jeg på danseskole. Det kunne jeg godt lide. Det var en stor overvindelse for en lille dreng at byde pigerne op til dans, huskede han.

Janni og Karsten begynder til dans. Det dyrkede han også i barndommen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Janni Ree og Camilla Dalsgaard mødte hinanden i forbindelse med ‘Stjerner I Trøjen’. (Foto: Kenth G. Madsen)

Janni og Karsten glæder sig til at starte op med dansetimer hos Soffie og Jesper Dalsgaard. (Foto: Kenth G. Madsen)