Han får hende til at grine

Han får hende til at grine

Lettelsen var stor, da Karina Frimodt for nylig kom hjem fra det årlige brystcancer-tjek, hvor undersøgelsen viste, at alt så fint ud.

Det skete på baggrund af, at der tilbage i 2015 blev fundet forstadier til kræft i hendes bryst.

Efterfølgende valgte hun at få det fjernet og siden rekonstrueret.

Høj af lykke over meddelelsen er hun nu klar til at springe ind i en ny omgang ’Vild med Dans’, der får premiere 22. september.

Ny dansepartner

Det sker med den nye dansepartner, tidligere fodboldspiller Kasper Fisker, 35.

Og de har det godt sammen.

– Han er en fest at være i lokale med, og jeg griner hele tiden, jublede den 45-årige danser til nytomkendte.dk ved premieren på ’Moulin Rouge’ i Falkoner Salen.

Glad for at være med

– Jeg er så glad for at være med igen, og ovenud tilfreds med min dansepartner, lød det fra Karina, der allerede har svinget lidt rundt med Kasper Fisker.

– Han er total i gear, men det er klart, at der er nogle stive fodbold-ben og -fødder, der skal lære at danse, konstaterede Karina Frimodt, der før har danset med fodboldspillere.

Blød i benene

I 2015 dannede hun således par med EM ’92-guldvinderen, John ’Faxe’ Jensen, 58.

– I modsætning til Kasper var han lidt blødere i benene, sagde hun med henvisning til, at stivheden var mindre fremherskende hos gamle landsholdspiller.

Karina Frimodt har gang i en fest med Kasper Fisker under ’Vild med Dans’-træningen. (Foto: Henrik Ohsten/TV 2)

Derfor ses de ofte

Derfor ses de ofte

Et par skønne blondiner troppede mandag op til modeshow i København for at overvære modellerne iført tøj fra Søren Le Schmidt på catwalken.

Ses jævnlig

Tina Lund og Karina Frimodt kender hinanden vældig godt gennem tidligere deltagelse i ’Vild med Dans’, men de ses også jævnligt, fordi den 42-årige springrytters datter, syvårige Lily, er begyndt at gå til dans hos Karina.

–  Hun har flair for det, og er rigtig dygtig, siger den 44-årige professionelle danser til nytomkendte.dk, mens stoltheden lyser ud af Tina Lund over datterens evner på et dansegulv.

Hun synes, det er sjovt

Men ikke nok med det, så slægter Lily også sin mor på, når det gælder hestesport.

– Hun synes, det er sjovt at ride heste og være med mig rundt til stævner, forklarer den tidligere forsidefrue, der til daglig er ansat hos ’Riders Cup’ i Næstved.

Hestestutteriet her fungerer som udgangspunktet for den dygtige springrytters deltagelse i diverse ridesport-stævner rundt i verden.

Når Tina Lund stopper

– Hvis der kommer en dag, hvor Lily vælger at hellige sig hestesporten 100 procent, så bliver jeg nødt til selv at stoppe, så jeg kan køre hende rundt, ligesom mine forældre gjorde det, da jeg var barn, siger Tina Lund om fremtiden indenfor de næste fem år.

Sportsgener

Også Tina Lunds og den tidligere landsholdsspiller Allan Nielsens 12-årige søn Louis bærer præg af forældrenes sportsgener.

– Min søn har netop været til Vildbjerg Cup, hvor hans fodboldhold vandt. Han scorede tre mål i finalen, så det er jo sejt, sagde Tina Lund, der snart skal med en veninde nogle dage til Mykines i det græske øhav.

 

Se også videoen herunder:

Tina Lund og Allan Nielsens børn følger i deres forældres sportslige fodspor, og så går datteren også til dans hos den denn Karina Frimodt fra ‘Vild med dans*. (Foto: Kenth G. Madsen)