June Belli er død

June Belli er død

Kun ni måneder efter Peter Bellis død sidste år i juni har enken, June Belli draget sit sidste suk.

De var sammen i 56 år.

Det skriver hans pladeselskab ’Target Group’ i et opslag på Facebook torsdag middag.

June Belli blev 75 år, og hun sov stille ind derhjemme onsdag den 20. marts.

– Det er med stor sorg, vi må meddele, at vores elskede mor, mami og svigermor June Belli er gået bort, skriver familien i en udtalelse.

Sidste år i september valgte familien at tage en tur til den årlige revy på ’Pejsegården’ i Brædstrup ved Vejle. Her kom June og Peter traditionen tro med stor glæde.

Her talte nytomkendte.dk med June Belli om sorgen oven på tabet af sin mand, rocklegenden.

– Det har været nogle hårde måneder. Vi er kommet her igennem 50 år. Det betyder rigtigt meget at være her. Det er vores andet hjem og helt specielt, lød det fra June Belli tæt omslynget af sønnen Michel.

June Belli er død

Peter Bellis enke om sorgen

Det er altid svært at komme sig over tabet af et nært familiemedlem.

Og sorgen er der stadig hos June Belli, der sammen med sønnen Michel fredag aften deltog i premieren på ’Pejseshow’ i Brædstrup ved Vejle.

For første gang siden begravelsen af Peter Belli 18. juni i år, valgte enken og sønnen at komme lidt væk hjemmefra til et sted, de elsker, og har været mange gange før.

– Vi har det ikke specielt godt, erkendte den 74-årige enke til nytomkendte.dk sin tilstand, hvorefter Michel tog over.

Mor og søn tæt omslynget

– Det er en ny tid, vi skal vænne os til, fortsatte sønnen tæt omslynget med sin kære mor, der havde overskud til at supplere med yderligere kommentarer.

– Det har været nogle hårde måneder, sagde hun videre.

Betyder meget

June og Peter Belli har nærmest været fast inventar på Pejsegården i Brædstrup.

Netop her har de nemlig oplevet mange hyggelige stunder, og det var grunden til, at hun vendte tilbage på premiereaftenen for det sjove ‘Pejseshow’.

– Vi er kommet her igennem 50 år. Det betyder rigtigt meget at være her. Det er vores andet hjem og helt specielt, lød det fra June Belli.

‘Den sidste sang’

Kort før Peter Belli døde i en alder af 79 år indspillede han ’Den Sidste Sang’ sammen med sin 49-årige søn Michel.

– Publikum har taget godt imod den. Den bliver lyttet til på YouTube og spillet i radioen. Det er jeg virkelig lykkelig for, vi nåede at gøre, sagde Michel Belli, der også optræder med sang og musik ligesom sin kendte far gjorde det i en menneskealder.

 

Michel Belli tog sig godt af sin June Belli. De mistede deres elskede far og mand, sangeren Peter Belli i juni. (Foto: Kenth G. Madsen)