Danmarks ældste discjockey

Danmarks ældste discjockey

Jørgen de Mylius var den første med et mobilt diskotek på landevejen i Danmark, og det har han tænkt sig at blive ved med.

Siden slutningen af 60’erne har han fungeret som omrejsende DJ (discjockey, red.) ved festlige lejligheder ved siden af jobbet som radiovært på P5.

– Jeg er nok den ældste af slagsen, mente den 77-årige pladespiller ved premieren på ’Pennevenner’ i Tivoli Glassalen.

 Halballer og krostuer

I starten tog han en stak 45-plader og en grammofon-afspiller under armen for at optræde ved halballer og i krostuer.

– Så kom jeg der med min lille taske.

– Arrangørerne måtte jeg se at få overbevist om, at gulvet skulle være velafbalanceret, hvor folk dansede.

– Ellers var der stor risiko for, at pickuppen hoppede rundt på pladerne, huskede ‘Eldorado’ og ‘Hithouse’-værten.

Ude blandt folk

 I dag optræder Jørgen de Mylius også på store festivaler.

– Så længe der er nogen, der spørger, og så længe jeg har lyst, gør jeg det, fortæller han, der får stort udbytte af at være ude blandt folk.

– Jeg nyder at tage ud og se folk i øjnene.

– Til daglig sidder jeg alene i radiostudiet med min mikrofon, så det er rart at se, hvad det er for nogle mennesker, der danser til musikken.

– Det hjælper mig også med at tilrettelægge radioprogrammerne, forklarede han.

 

Jørgen de Mylius og hustruen Inger til premiere på ‘Pennevenner’. De har stadig et hjemmeboende barn tilbage i villaen på Frederiksberg. (Foto: Kenth G. Madsen)

Dronningen til ‘Mylle’: – Jeg er ikke stor fan af hr. Presley

Dronningen til ‘Mylle’: – Jeg er ikke stor fan af hr. Presley

Jørgen de Mylius har mange gode minder fra sit liv som kendt radiovært igennem en menneskealder.

Et af dem involverer Dronningen.

Det fortalte den 77-årige radiovært om til nytomkendte.dk ved sidste uges premiere på ’Margrethe’ i Det Kongelige Teater, hvor han ankom sammen med fruen Inger for at overvære en nyskrevet musical med fokus på Dronningens liv..

Modtog Ridderkorset

’Da ‘Hithouse’-bestyreren på P5 for ti år siden blev udnævnt til Ridder af Dannebrog mødte han majestæten i egen høje person på Amalienborg

Efterfølgende takkede han Dronningen for anerkendelsen, og forærede hende ved den lejlighed et fotografi fra 1960, som han selv havde taget.

Dronningen hilser på Elvis

Billedet viser prinsesse Margrethe sammen med kusinen prinsesse Astrid af Norge og prinsesse Margharetha af Sverige, der hilser på Elvis Presley i Hollywood, Californien.

– Jeg havde fået lavet et pænt stort papirbillede af situationen til audiensen, fortalte ’Mylle’ til nytomkendte.dk, og fortsatte om Dronningens reaktion:

– Åh, er det billede til mig, må jeg beholde det? Lød det fra Dronningen, der tilføjede:

– Jeg må desværre skuffe dem, men jeg er ikke så stor fan af hr. Presley!

Men Jørgen de Mylius insisterede nu alligevel på at slippe af med billedet, og blev henvist til et bord i audienssalen, hvor han kunne lægge gaven.

– Så jeg går ud fra, at hun har det hængende i soveværelset, lød det fra en smilende Jørgen De Mylius.

Jørgen de Mylius og fruen Inger glædede sig til at opleve ny musical med fokus på Dronninge Margrethe II. (Foto: Kenth G. Madsen)