Skilt for syv år siden

Skilt for syv år siden

For syv år siden blev Jesper Asholt skilt fra Nanna Lund efter 19 års ægteskab.

Siden har han været single.

Eksparrets store børn, Peter på 23 og 19-årige Marie er også flyttet væk.

Forlod hovedstaden

For kort tid siden besluttede Jesper Asholt derfor at forlade hovedstaden til fordel for et hus i nordsjællandske Hundested.

Tæt på vandet

– Børnene har deres eget liv, og jeg har altid drømt om at flytte tæt på vandet, så nu har jeg udsigt til Kattegat og Rørvig, sagde den 63-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved Hjertegalla i Vilhelm Lauritzens Terminal, Kastrup.

Sætter i stand

 Huset trænger til renovering, så det har han kastet sig ud i.

– Jeg går og sætter det i stand, og har i dag malet vinduer, sagde han videre.

Når Jesper Asholt oplever havet udenfor, får han lyst til at bruge det.

Det foregår ofte på et bræt.

Surfer i Kattegat

– Når jeg ikke fisker, så surfer jeg. Jeg elsker al slags vandsport, afslørede Jesper Asholt, der er i gang med optagelserne til anden sæson af ’Hvide Sande’-serien på TV 2.

Drama om Grundtvig

– Sideløbende går jeg til optagelser af en drama-dokumentar om Grundtvig.

– Her spiller jeg den unge Grundtvigs far, lød det fra skuespilleren, der derfor har nok at se til.