Tavs om Karstens demens

Tavs om Karstens demens

For under en uge siden postede Janni Ree på de sociale medier, at hendes mand, den 78-årige milliardær Karsten Ree er ramt af demens.

Det blev konstateret under et længere udredningsforløb på hospitalet, oplyste hun i pressemeddelelsen.

Uden manden

Den 53-årige tidligere ’forsidefrue’ dukkede da også op uden sin mand, men sammen med veninderne Majbrit Berthelsen og Camilla Dalsgaard til premieren på ’Gran Turismo’ i CinemaxX København.

– Nødvendigt at beskytte ham

 – Jeg er lidt træt. Det er rart at komme ud med sine venner, sagde Janni Ree, der afstod fra uddybende spørgsmål om Karstens helbredsmæssige tilstand.

Helt lukket var hun dog ikke.

– Det er er mindst lige så hårdt for de pårørende, slog hun fast overfor nytomkendte.dk.

– Det er nødvendigt at beskytte ham, sagde hun videre.

– Vi må se hvad fremtiden bringer. Ellers har jeg ingen kommentarer.

De var også ramt 

Flere andre demensramte kendte har tidligere optrådt med uheldige udtalelser i offentligheden, og hvor de pårørende bagefter over for pressen har gjort opmærksom på, at udtalelserne skal tages med et gran salt.

Det gjaldt blandt andre for Prins Henrik kort før, han døde i 2018 og i forhold til modelegenden Erik Brandt, som vi mistede i marts.

I begge tilfælde bad familierne om ro i forhold til deres pårørende.

Ifølge tidligere udtalelser fra læger om demens kan sygdommen ændre væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv.

 

Janni Ree kom uden Karsten Ree til premiere i CinemaxX København. (Foto: Kenth G. Madsen)

Janni Ree i kæmpe brandert

Janni Ree i kæmpe brandert

Det er ikke første gang, at alkoholen har haft en uheldig virkning på Janni Ree.

Denne gang i Kenya, hvor hendes mand, rigmanden Karsten Ree, holdt stor reception efter tilendebragt renovering af sin safariferie-besiddelse, ’Karen Blixen Coffee Garden & Cottages’ nær Nairobi.

Det fortæller den 53-årige ‘Forsidefruer’ tirsdag aften til nytomkendte.dk ved premieren på ‘No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup

Videre i byen

– Det var ikke så godt, jeg var den mest fulde, og tog med to afrikanske piger videre i byen, hvor jeg nærmest var ved at blive rullet, afslører hun, og fortsætter:

– Så de måtte lige fange mig ind, så Karsten kunne lægge mig seng, lyder det med et stort grin.

Fuld i snaps

– Jeg var bare så glad, og ville afsted i byen med afrikanerne, forklarer hun, der for nogle år tilbage kom galt afsted med fuldskab til åbningen af Tivoli i Restaurant Grøften.

Her gik hun helt i sort efter for mange snaps..

Endte i sort affaldssæk

Det gik så galt, at hun endte i en sort affaldssæk på bagsædet af en bekendts bil, der kørte forsidefruen hjem til Vedbæk, hvor Karsten Ree ventede med haveslangen for at spule hende fri for bræk.

Det har hun tidligere udførligt berettet om i ’Forsidefruer’.

Janni Ree kan blive lige lovlig lystig og på randen af ballade, når hun får for meget at drikke. (Foto: Kenth G. Madsen)

Janni Ree om Amalie-balladen: – Børnene er taberne

Janni Ree om Amalie-balladen: – Børnene er taberne

For kort tid siden blev Janni Ree henvist til exitskiltet af hendes tidligere slyngveninde fra ’Forsiderfruer’, Amalie Szigethy, 31.

Venskabet blev afsluttet ved en opdatering på Amalies Instagram:

– Janni ved godt, hvad hun har gjort. Jeg er bare nødt til at sige, at nu stopper det. Det er ikke sandt, når hun siger, at vi blot holder en pause. Vi kommer ikke til at ses igen. Og jeg kommer heller ikke til at lave tv med hende, selv om det er det, hun ønsker. Det er ikke fordi, vi er uvenner og der er heller ingen “hard feelings” herfra, det er bare definitivt slut mellem os, lød meldingen.

Ligger hen i det uvisse

Hvad den præcise årsag har været ligger fortsat hen i det uvisse, men da kendte.dk møder den 53-årige realitystjerne ved premieren på ’Spider-Man 3’ i CinemaxX København onsdag aften har hun kun hovedrysten tilovers for Amalies opførsel.

Også med baggrund i det parforholdsdrama, der tidligere har udspillet sig for offentligheden mellem Amalie og faren til de to døtre, Mikkel Skelskov, der tidligere i år ’bortførte’ børnene til Østrig.

– Hvad synes du om, hun har taget Mikkel tilbage?

 – Det kommer jo ikke bag på nogen. De involverer kommuner, familieretshuset og politiet. Tænk sig hvad staten skal bruge af ressourcer på deres forhold. Og de stakkels to børn. Jeg synes, det er mere synd. De er taberne, siger Janni Ree til nytomkendte.dk.

– Jeg havde forudset, hun ville tage Mikkel tilbage. Jeg har ikke talt med hende, og har ikke mere at sige til sagen, siger Janni.