Lå i ske med Fetterlein
Med en værnpligt-baggrund indenfor Søværnet var Jan Linnebjerg som udgangspunkt godt rustet til at tage fat i udfordringerne i ’Stjerner i Trøjen’.
Militære orden
– Vi stod op kl. seks om morgen, og så var der fyraften kl. 22. Under hele den periode herskede den militære orden, fortalte den 63-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved pressemødet forud for premieren på Kanal 5-programmet, ’Stjerner i Trøjen’.
Sammen med ’nullerne’
– Jeg var heldigvis ikke det eneste ‘nul’. Nej, vi var flere samlet, så det var til at bære.
Til Jan Linnebjergs betegnelse for ’nullerne’ hørte de 12 deltagere heriblandt Janni Ree, Jackie Navarro, Sofie Stougaard, Camilla Dalsgaard, Gustav Salinas og Frederik Fetterlein.
Særlig situation
Sidstnævnte havde Jan Linnebjerg en særlig oplevelse med.
– Og så havde jeg en nat med Frederik Fetterlein. Det var også hårdt, lød det fra Jan Linnebjerg, der delte en vagttjeneste med reality-fyren, hvor de herrer havnede i en særlig situation.
– Vi lå i ske for at holde varmen, afslørede Jan Linnebjerg, og beskrev detaljerne i deres vagt.
Faldt i søvn
– Det var mest Fetterlein, der faldt i søvn, og han var den mest umulige af os, vurderede Jan Linnebjerg om makkerskabet, hvor det selvfølgelig var totalt forbudt at falde i søvn.
’Pyrus’ i vintertiden
Selvom Linnebjerg også er kendt som ’Pyrus’, der huserer i juletiden, så var det kolde vejrlig heller ikke for en nisse at spøge med.
At sove udenfor i frostvejr krævede sin mand og kvinde.
Med eller uden tøj
– Skulle man sove med tøj på eller ej? Hvis du sov med tøj på, så frøs du, når du kom ud af soveposen, forklarede Jan Linnebjerg om naturoplevelsen.
Det værste var maden
Det som Jan Linnebjerg havde sværest ved at tackle hørte til i en anden kategori end fysisk formåen.
– Det værste var maden. Den var rimeligt ringe. I caféen var der kun pasta, pasta og uden kød, sagde Jan Linnebjerg, der også led afsavn ved ikke at få tilbudt chips, cola og søde sager i fritiden.
Frederik Fetterlein blev beordret til vagttjeneste sammen med Jan Linnebjerg (i midten af billedet). Her ses de sammen med de øvrige medvirkende i ‘Stjerner i Trøjen’. (Foto: Warner Bros. Discovery/Nicolas Tobias Følsgaard)