Henning Jensen har kæmpe succes som forfatter
Da Henning Jensen som ung mand ankom fra Sydsjælland til en kostskole i København, begyndte han for første gang at folde sig ud på skrift.
Men skrivekløen blev kort efter erstattet af jagten på en karriere indenfor skuespillet.
– På mit værelse gik jeg i gang med at skrive 100 sider med blyant på en blok. Herefter stoppede jeg, og tog det så op igen mange år efter, siger den 80-årige forfatter.
Gudsbenådet skrivetalent
Hele 60 år gik der, før han genoptog sit forfatterskab og med et Gudsbenådet skrivetalent.
Henning Jensens to erindringsbøger ’Gennem Glasvæggen’ fra 2020 og ’En Skidt Knægt’ fra 2022 er nemlig blevet en rigtig succeshistorie.
Flot debut
– Det går rigtigt, rigtigt godt, lyder det til nytomkendte.dk ved premieren for nylig på ’De Gerrige’ i Odd Fellow Palæet i København.
Hans to bøger har hver især solgt over 14.000 eksemplarer, så han bekvemt kan skrive bestsellerforfatter på visitkortet.
Det er en utrolig flot bedrift i et lille land som Danmark.
Grim måde
Og det skete for fem år siden, da han forlod teatret efter 48 år som højprofileret skuespiller på de skrå brædder.
– Efter at jeg stoppede, fik jeg tid til skrive, og jeg har ikke savnet skuespillet i et sekund, erkender han.
– Det var også en lidt grim måde, at det sluttede. Jeg blev ikke fyret, men næsten, afslører den folkekære skuespiller, der dog ikke helt er stoppet med at optræde.
De seneste par år han takket ja til små filmroller i ’Riget Exodus’ og ’Buster’.
Træt efter hjerneblødning
Henning Jensen fik en mindre hjerneblødning for 1 ½ år siden.
– Det går meget godt efter omstændighederne, men jeg er træt, og så er det godt at sidde på en stol bag en computer, siger han videre.
Og snart er han klar med en ny udgivelse.
– Jeg er foreløbigt i gang med min tredje bog. Det er en krimi og halvvejs biografi. Jeg mangler kun at aflevere et kapitel, siger Henning Jensen.
Bogen forventes at udkomme hos Gyldendal i starten af det nye år.
Henning Jensen er blevet en succeshistorie med sit forfatterskab. Her er han ledsaget af skuespiller-hustruen, Solbjørg Højfeldt til premiere i Grønnegårds Teatret. (Foto: Kenth G. Madsen)