– Jeg siger aldrig nej

– Jeg siger aldrig nej

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun blev i foråret gift ved et romantisk udendørs-bryllup på Sonnerupgaard Gods.

Men der har hverken været tid til bryllupsrejse eller sommerferie.

– Vi har haft en del arbejde begge to, så det har ikke kunnet ladet sig gøre, sagde parret til nytomkendte.dk ved premieren på ’Viktor mod Verden’ i Imperial Bio.

– Det er kun blevet til lidt spa-ophold, og det har også været dejligt, lød det fra 32-årige Frederik Haun, der i foråret tiltrådte som daglig leder af ’Diamant Børsen’ efter Katerina Pitzner fra ’Diamantfamilien’.

Stærkt optaget

Og om en måneds tid starter en ny sæson af ’Vild med Dans’, og til den tid er der en stor sandsynlighed for, at Morten bliver begravet i arbejde.

– Jeg ville aldrig sige nej, sagde den 38-årige danser uden at blinke.

Skubbet i den rigtige retning

– Med ’Vild med Dans’ har jeg oplevet nogle af de vildeste og mest fantastiske ting i mit liv, og det har været med til at skubbe mig i den rigtige retning.

– Det er fortsat en kæmpe udfordring, og det har jeg lyst til at blive ved mig, sagde ‘Vild med Dans’-stjernen med flotte sejre bag sig.

Hårdt at stå på sidelinjen

Ægtefællen giver sin fulde opbakning.

– Det første år synes jeg, det var hårdt at stå på sidelinjen i det intense forløb, men nu har han været med uafbrudt i de sidste fire år, og han skal da uden tvivl sige ja, hvis han bliver spurgt, mente Frederik Haun.

 

Morten Kjeldgaard er altid klar til ny omgang dans, og ægtefællen bakker op. (Foto: Kenth G. Madsen)