Overlever 60 år i branchen

Overlever 60 år i branchen

I den spritnye film ’Bastarden’ med Mads Mikkelsen som stor stjerne på plakaten optræder Finn Nielsen i rollen som godsejer.

Tom kalender

Så der er stadig bud efter den 86-årige skuespiller i en til tider svær branche.

– Kalenderen er forholdsvis tom lige nu, men næste gang, de skal bruge en gammel mand, så håber jeg, de ringer, sagde skuespilleren til nytomkendte.dk ved premieren på ’Damen med de blå tænder’ i Folketeatret onsdag aften.

Her var han ledsaget af sin gode veninde Lise Lotte.

Træner i frisk stil

Cykelsmeden fra ’Matador’-serien både vinterbader og træner i frisk stil, og så er han i gang med at forberede en foredragsrække med afsæt i sine mange år indenfor rollefaget.

‘Før tæppet går’

 – Arbejdstitlen er, ’Før tæppet går’. Det handler om den verden, man ikke ser, når man sidder som tilskuer nede i salen. Og hvordan er det at overleve 60 år i skuespillerbranchen? For det har jeg gjort, lød det fra Finn Nielsen om oplægget til det kommende foredrag.

Gamle koryfæer

– Jeg har mødt mange kendte personer i mit liv, og jeg gætter på, at min målgruppe bliver de plus 50-årige, som også kender alle de gamle koryfæer.

– Det skal nok blive til noget

Finn Nielsen er klar til at ryste historier ud af ærmerne.

– Jeg har en masse dejlige anekdoter om dem alle, og så har jeg nogle skægge monologer. Det lyder som et tykt manuskript, men det skal nok blive til noget, lovede Finn Nielsen.

– I vores branche går man ikke på pension, men telefonen hører op med at ringe en dag, sagde han.

– Det er min veninde Lise Lotte. Vi er tidligere naboer, forklarede Finn Nielsen om sin ledsager ved premieren på Folketeatret onsdag aften. (Foto: Kenth G. Madsen)

Finn Nielsen på ferie med tre kvinder

Finn Nielsen på ferie med tre kvinder

En af de skuespillere der bliver ved og ved, er Finn Nielsen, hvis filmografi går helt tilbage til ’Det skete på Møllegaarden’ fra 1960.

Den gang var han en ung mand på 23 somre.

Alderen på nu 86 år er imidlertid ikke en hindring for Finn Nielsen til fortsatte udfoldelser.

Spiller med i ’Sommerdahl’

– Ja, der er bud efter mig til optagelser i august og september. Det er i ’Sommerdahl’, afslørede skuespilleren til nytomkendte.dk ved premieren på ’De Gerrige’ i Odd Fellow Palæet.

– De ringede for 14 dage siden, og det kunne jeg ikke sige nej til.

Den ældste af de unge

 Finn Nielsen holder altså skruen i vandet.

– Finn er jo evigt ung i sindet, siger hans ledsager og kollega, Henrik Kofoed, 67.

– Den ældste af de unge, mener Finn Nielsen.

Kvindetække

’Matador’-skuespilleren har netop holdt ferie 90 kilometer syd for Split i Kroatien, og det havde været vældigt hyggeligt.

– Jeg var sammen med tre vidunderlige kvinder. Det var skønt, og jeg vender helt sikkert tilbage dertil, lyder det videre.

– Ja, Finn har harem, ryger det ud af Henrik Kofoed om kollegaens kvindetække efterfulgt at et stort smil.

Femte sæson

Den populære krimiserie ’Sommerdahl’ på TV 2 skal i gang med optagelserne til femte sæson, og her skal Finn Nielsen folde sig ud sammen med blandt andre Peter Mygind, der ses i hovedrollen som Dan Sommerdahl.

Henrik Kofoed og Finn Nielsen hyggede sig i Grønnegaards Teatret, hvis Molére-forestilling finder sted i Odd Fellow Palæets have i København. (Foto: Kenth G. Madsen)