Rørt til tårer

Rørt til tårer

Esben Dalgaards frue Charlotte blev rørt til tårer, da hun holdt takketalen efter modtagelsen af Mofibo Awards 2024 for lydbogen ’Mærket’, som parret selv har indlæst.

Prisuddelingen fandt sted i Store Vega torsdag aften, og parret fik prisen sammen med medforfatteren Stine Buje i kategorien ‘Biografi & Dokumentar’.

Med baggrund i kræftforløb

Bogen handler om familien Dalgaards oplevelser midt i Esbens kræftforløb.

– Vi vil gerne prøve at skildre den enorme forskellighed, der er i et parforhold, når krisen pludselig rammer. Og der er stor forskellighed hos os, erkendte den 43-årige skuespiller i sin takketale.

Handler om krisehåndtering

– Det er offentlig kendt, at jeg har en kræftsygdom, men bogen handler ikke om kræft, men hvordan vi i familien håndterer det, så det er en bog om krisehåndtering, fortalte skuespilleren ved ankomsten til Vega.

Første forfatteropgave

 – Det var Charlottes første forfatteropgave, og vi har indlæst hver sin del til lydbogen. Hun får meget ros for det, fortalte Esben Dalgaard, der har andre bøger på samvittigheden.

Fantastisk oplevelse

– Jeg har lige aftalt at skrive nogle flere bøger om Morten Mortensen, der beskrives som en helt ualmindelig almindelig dreng, sagde skuespilleren og forfatteren, der deltager i TV 2’s nye reality-serie ’Shaolin’.

– Det var en forrygende og fantastisk oplevelse, som jeg kunne unde alle, lød det.

Udsættes for en barsk omgang

Udsættes for en barsk omgang

For tre år siden fik Esben Dalgaard beskeden, at han er uhelbredelig syg af modermærkekræft.

Holdes i skak

Heldigvis kan kræften holdes i skak ved hjælp af behandlinger, så han kan leve en normal hverdag.

Mens det for andre sygdomsramte kan betyde døden inden længe.

I 15 afsnit

Det alvorlige emne tages op i podcast-serien ’Inden Vi Dør’ på DR Lyd, hvor den 47-årige skuespillers opgave er, at interviewe 15 uhelbredeligt syge danskere, der ikke har langt igen.

Livsbekræftende

– Det er en sindssyg barsk omgang, men samtidig livsbekræftende, fortalte Esben Dalgaard til nytomkendte.dk ved pressemødet for TV 2’s nye reality-serie ’Shaolin’, hvor han deltager sammen med otte andre kendte.

Liv og død

– Vi taler om det tunge og alvorlige. Men liv og død hænger sammen. Taler vi om det ene, må vi også regne med det andet, sagde ’Dansegarderoben’-skuespilleren om værtsrollen.

Bliver bevæget

– Skæbnerne berører mig helt vildt, og jeg bliver enormt bevæget, lød det videre.

– Men jeg taler med andre mennesker, der ligesom jeg selv lider af en uhelbredelig sygdom. Det kan være meget horisont-udviklende, sagde Esben Dalgaard.

Esben Dalgaard i gang med dagens tempel-træning i ‘Shaolin’ på TV 2. (Foto: Andre Blinkilde/TV 2)

Så syg er han nu

Så syg er han nu

For to år siden vendte en modermærkekræft tilbage i Esben Dalgaards liv, og han har været igennem en periode med immunterapi.

Uhelbredelig kræft

Sygdommen kan holdes i skak, men er uhelbredelig.

Den mørke manke er undervejs i behandlingen ændret til hvid, og det kan han godt leve med.

Går godt

– Det går godt med den nye hårfarve og helbredet, sagde den 47-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved premieren på ’Rødderne i Hjørnehuset’ af Ole Lund Kirkegaard forleden i Skuespilhuset.

To synspunkter på krisen

Esben Dalgaard har for nylig udgivet bogen ’Mærket’, hvor han deler sin kræfthistorie, og fortæller om håndteringen af kriser.

– Her får vi Charlottes perspektiv (hans hustru, red.) og mit perspektiv, fortalte han om opbygningen af bogen.

Har familien en udfordring

  – Jeg er her krisen, fordi jeg har fået en sygdom, som har givet vores familie en udfordring. Hun er den pårørende, lød det videre.

– Vi er meget forskellige

  – I bogen beskriver vi to måder at være i krisen på, fordi Charlotte og jeg er meget forskellige og reagerer enormt forskelligt.

Udgiver fire juleeventyr

Som skuespiller er Esben Dalgaard også ramt af krisen i branchen, der har gjort, at hans kalender er mere tom, end den har været i ti år.

Den kræftramte skuespiller har dog kastet sig over skriverierne, og han har ydermere udgivet fire juleeventyr med titlen ’Morten Mortensens Jul’.

De kan høres på Mofibo.

Esben Dalgaard var i Skuespilhuset med datteren Alberte for at se forestillingen ‘Rødderne i Hjørnehuset’ af Ole Lund Kirkegaard. (Foto: Kenth G. Madsen)