Frikendt

Frikendt

I tre måneder har Elvira Pitzner fået flere års fængselsstraf stillet i udsigt efter tiltale om utroskab med sin ven, Mortada Haddad i Dubai.

Men efter et retsmøde i dag er hun og vennen blevet frikendt.

Det skriver Ekstra Bladet, som har en mand på stedet.

Hårde dage og måneder

– Wauw vi er trætte – det har været en hård dag og nogle hårde måneder. Tak for kærligheden og de søde beskeder. Prøver at besvare alle. Skal lige sove lidt, skriver hun i en story på Instagram.

Hendes eksmand angav hende til politiet, der dukkede op på hotelværelset, hvor hun befandt sig med vennen.

Herefter blev parret varetægtsfængslet i tre dage, indtil de kom ud mod kaution.

Underlagt sharialoven

Ved indgåelsen af et islamisk ægteskab med bokseren Milad Saadati i 2021 underskrev den 26-årige datter i ’Diamantfamilien’ på TV 2 samtidig, at hun underlagde sig sharialovgivningen.

I De Forenede Arabiske Emirater kan man under artikel 356 anklages og idømmes fængselsstraf for utroskab.

Anklagerne blev udløst, fordi eks-parrets skilmissepapirer tilsyneladende ikke er gået i orden.

Venter på sit pas

Efter frikendelsen venter Elvira Pitzner på at få sit pas udleveret, så hun kan rejse til Danmark, for at besøge sin bekymrede mor, Katerina Pitzner, kan dermed ånde lettet op.

 

 

– Det føles som at være med i en dårlig film

– Det føles som at være med i en dårlig film

Siden Elvira Pitzner i november sidste år blev taget på fersk gerning i utroskab på et hotel i Dubai, har det set sort ud for datteren i ’Diamantfamilien’ på TV 2.

Tager bladet fra munden

På sin Instagram tager hun bladet fra munden i en længere opdatering.

– Jeg forstår godt, hvis nogen tænker, om jeg virkelig forstår alvoren af den situation, jeg befinder mig i, skriver hun.

– Mit svar er ja. Jeg har tilbragt timevis hos politi og advokater, var i fængsel i tre dage, og kan risikere flere års fængsel.

Måtte vende tilbage

Og hun fortsætter:

– Det er som at være med i en dårlig film, som jeg ikke kan vågne op fra. Jeg måtte vende tilbage til den politistation og fængsel, som smed mig ind.

– Min krop rystede

– At se fængselsvagterne i øjnene igen, mens hele min krop rystede af at befinde mig der, hvor jeg aldrig troede, jeg skulle sætte mine fødder igen. Ansigter jeg aldrig glemmer, fortsætter den 26-årige influencer.

Går glip af bryllup

– Jeg ved ikke, hvornår jeg kan forlade landet igen. Der kan nemt gå mere end et år. Jeg risikerer at gå glip af min bedste venindes bryllup, og ikke mindst værdifulde stunder med min farfar (92 år, red.)

Angav hende til politiet

Ifølge islamisk lov gældende i ørkenstaten forbydes utroskab i ægteskaber, og det var hendes arabiske eksmand, hvor skilsmissepapirerne endnu ikke er i orden, som angav hende til politiet.

I seng med anden

De rykkede ud til hotelværelset, hvor hun befandt sig i seng med en anden, og siden anklagen i december har myndighederne frataget hende passet, så hun ikke kan forlade ørkenstaten.

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af ELVIRA PITZNER (@elvirapitznerofficial)

Måtte nøjes

Måtte nøjes

Efter fratagelsen af passet på grund af utroskabssagen måtte Elvira Pitzner holde en skrabet juleaften 2023 sammen med venner i Dubai.

Rejste til London

Og det var bestemt ikke det, der lå i kortene, da hun i slutningen af november rejste til London for at købe julepynt og gaver.

‘Diamantfamilien’ går nemlig meget op i højtiden.

Glip af julen

– I år gik jeg glip af hele julen, og særligt havde jeg glædet mig meget, indleder den 26-årige tilbageholdte influencer på en Instagram-opdatering.

– Jeg skulle nemlig for første gang i mit liv holde juleaften i mit hus.

Ringet op af storesøster

Men familien støttede hende i bestræbelsen på at få en slags jul i ørkenstaten.

– Den 24. december 2023 blev jeg ringet op af min storesøster.

– Traditionen tro var hun til gudstjeneste med vores kusine, fætter, faster og farfar.

– Hun tog mig med på FaceTime, hvor jeg sammen med dem sad og sang med på salmerne, fortæller hun videre.

Farfar på 92 år

– Senere på aftenen talte jeg i telefon med min mor, søskende og ikke mindst mine to dejlige hunde.

– Jeg ærgrer mig særligt over, at jeg ikke kunne fejre jul med farfar i år.

– Da jeg jo må sande, at han er 92 år, og at man aldrig ved, hvornår det bliver hans sidste juleaften, lyder det fra Elvira Pitzner.

Revet ud af kalenderen

– Det føles mærkeligt og som om hele julen var en side, der blev revet ud af kalenderen i år.

– Forhåbentlig kan jeg tage revanche næste år, fortsætter hun, der havde bakset en dansk julemenu sammen til sig selv og sine libanesiske venner.

– Men jeg skal være ærlig og sige, at det ikke helt lykkedes at genskabe det, jeg normalt laver i Danmark, siger Elvira, 

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af ELVIRA PITZNER (@elvirapitznerofficial)