Mary reagerer på tragedie

Mary reagerer på tragedie

Natten før markeringen af Hjemmeværnets 75-års jubilæum, hvor Mary skulle kaste glans over begivenheden i Churchillparken skete et tragisk uheld.

En kvindelig hjemmeværnssoldat faldt om og døde af hjertestop under en vagttjeneste i nattetimerne på stedet, hvor forberedelserne var i gang.

Derfor blev der efter Dronningens ankomst indlagt et minuts stilhed for den afdøde i den allerede planlagte ceremoni.

Tragisk hændelse

Mary havde forberedt en tale, men tilføjede en ekstra sætning i situationens alvor.

– I 75 år har Hjemmeværnet skabt tryghed og sikkerhed for danskerne. Det er en dag, der skal fejres, men før jeg går videre, vil jeg også udtrykke min dybeste medfølelse med de efterladte efter nattens tragiske dødsfald, lød det.

Herefter fortsatte Mary den oprindelige tale i Churchillparken, og besøgte udstillingen på Frihedsmuseet.

Hjemmeværnet er nemlig udsprunget af modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig.

Afslører noget hemmeligt

Afslører noget hemmeligt

Kongeparret spadserede torsdag eftermiddag den korte vej fra deres hjem frem til Christian VIII’s Palæ på Amalienborg for at åbne udstillingen ’Frederik 10. – Konge af i morgen’.

– Jeg glæder mig til at se, hvad de har fået ud af det. Jeg er lige så overrasket, som alle andre, sagde Kong Frederik om udstillingen, der følger ham fra baby til tronskiftet 14. januar i år.

Fra baby til konge

Og blandt udstillingsgenstandene kom en velbevaret hemmelighed for dagen.

En gave fra børnene

I anledning af tronskiftet vinkede kongen fra balkonen, hvor man kunne se, han bar et hundedyrt ’Shamballa’-armbånd.

Der blev spekuleret i, om den nyslåede konge bevidst ville sende et buddhistisk budskab, og det skal da også være usagt om det hører med til historien, men et faktum er, at det danske smykkedesign var en gave fra kongeparrets børn.

 

Klik og se flere billeder herunder:

Sjældne typer

Sjældne typer

Mary virker ikke hæmmet i den nye rolle som Hendes Majestæt.

Snarere tværtimod.

Torsdag kastede hun glans over ’Sjældne-dagen 2024’ i Industriens Hus, København.

Dronningen blev hilst hjerteligt velkommen som gæst, og blev herefter vist ind til scenen, hvor hun stod for overrækkelsen af en række priser.

Det var en omsorgsfuld Mary, der undervejs talte med danskere, der har sjældne diagnoser.

Som noget særligt opførtes ’Sjældne-sangen’ komponeret til den festlige lejlighed.

Dronning Mary tog sig god tid, og deltog herefter i farvelægning af en modelhest sammen med børn og unge.