Med søster i Tivoli

Med søster i Tivoli

Kulden bed i det julepyntede Tivoli, men hvad gør det, når man er en snedronning.

For tredje gang

Iført fine pelsfrakker ankom Dronning Margrethe, søsteren Dronning Anne-Marie, 77, og hendes søn, 37-årige prins Philippos, til Koncertsalen for at opleve repremieren på balletforestillingen ’Snedronningen’, hvor Margrethe for tredje gang står for scenografi og kostumer.

Kørt i buggy

I pausen blev de kongelige kørt frem i buggy til en af de fine restauranter, hvor der blev serveret nogle udsøgte delikatesser.

Ord på sit arbejde

Ved pressemødet forud for ’Snedronningen’ for en måned siden satte Dronningen ord på sit arbejde med skabelsen af den smukke forestilling.

– Så herligt

– Det er dejligt at være tilbage igen, og så herligt at få lov til at prøve tredje gang, sagde hun og fortsatte:

Energien kommer af sig selv

– Når man er involveret i sådan noget, så kommer energien helt af sig selv, fortalte Dronningen, der ikke følte sig mærket af en rygoperation tidligere på året, som gjorde hende ukampdygtig for en periode.

Med og uden stok

Men 83-årige Margrethe virkede overhovedet ikke hæmmet, da hun spadserede af sted med og uden stok på premiere-aftenen.

Hyldet på scenen

Efter tæppefald oplevede den nære familie, at ‘Daisy’ blev hyldet på scenen sammen med det øvrige ensemble.

 

Se flere billeder herunder:

 

Dronning Anne-Marie og søn, prins Philippos hyggede sig i Tivoli og overværede ‘Snedronningen’, hvor regenten står for scenografi og kostumer. (Foto: Kenth G. Madsen)

Dronning Margrethe spadserede frisk af sted, og glædede sig til at se resultatet af arbejdet med at sætte den fine forestilling op. (Foto: Kenth G. Madsen)

Derfor er hun så træt

Derfor er hun så træt

Oh Land syntes selv, hun så lidt klatøjet ud, da hun sammen med Dronningen mandag stillede op til pressemøde i Tivoli forud for genopsætningen af ’Snedronningen’ til jul i Tivoli.

Hårdt arbejde

Årsagen skulle findes i hårdt arbejde.

– Hvis jeg ser træt ud, så er det fordi vi har været rundt på casting af kommende ’X Factor ’-deltagere, sagde hun til nytomkendte.dk.

– Det bliver godt

– Vi er i fuld gang, og jeg kan sige, at det bliver godt, afslørede 38-årige Nanna Øland Fabricius om forberedelserne til sangkonkurrencen, der får premiere først i det nye år.

Månedlangt forløb

Den genindtrådte dommer har sammen med kollegerne Thomas Blachman og Simon Kvamm været igennem et månedlangt optagelsesforløb til de indledende afsnit, der vises som optakt, inden ‘X Factor’ går live.

– Vi har valgt teams og sådan noget, supplerede hun.

Står for musikken

I samme moment samarbejder Oh Land med Dronningen, der står for kostumer og scenografi til ’Snedronningen’.

Oh Land står for den musikalske del, og kommer derved tæt på Kongehusets topprofil.

Spreder sit talent

– Jeg synes, det er fantastisk, at Dronningen spreder sit talent over så mange områder. Det er jo ikke forventet, at en person med hendes titel gør det, mente hun, og fortsatte:

Taler også om private ting

– Hun kan så mange ting, Det er modigt, inspirerende og forbilledligt, roste Oh Land, der også taler private ting med den 83-årige monark under opsætningen af musical-forestillingen.

– Nem at samtale med

– Ingen kan holde ud at tale om arbejde hele tiden, så vi taler selvfølgelig om alle mulige ting: Hvad der lige rører sig i verden og i livet. Hun er meget nem at samtale med, afslørede Oh Land.

Ikke første gang

Dronning Margrethe og Oh Land arbejdede første gang sammen i 2016, da de skabte forestillingen “Askepot” på Pantomimeteatret i Tivoli.

Den tidligere balletdansner, Oh Land, samarbejder tæt med Dronning Margrethe, der her viser en af sine nye skitser frem til opsætningen af ‘Snedronningen’ i Tivoli. Til højre balletmester Peter Bo Bendixen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se video: Dronning forvirret

Se video: Dronning forvirret

Kort efter sin 51. nytårstale på Amalienborg slot i 2022 ankom Margrethe i Kronebil til sine private venner, fhv. Generalløjtnant Kjeld Hillingsø og fru Birgitta for at fejre nytåret i et rækkehuskvarter i Charlottenlund nord for København.

Flere andre venner var allerede ankommet, inden Dronningen gjorde sin entré.

Under pelsen

Værten, den tidligere generalløjtnant Kjeld Hillingsø tog imod Majestæten udenfor, hvor den mørke vinteraften tydeligvis skabte problemer i forhold til orienteringen hos sidstnævnte.

Dronningen gik den forkerte vej, og reagerede med en piruet for igen at komme på rette spor, nemlig mod Hillingsøs havelåge på adressen.

Generalløjtnanten sørgede for at dirigere hende på rette kurs, så alt endte godt, inden nedtællingen til årsskiftet begyndte.

 

Dronningen blev modtaget af værten Kjeld Hillingsø, men så gik hun den forkerte vej. (Foto. Kenth G. Madsen)

Dronningen kom dog på sporet igen, og så var der tid til nytårsfest. (Foto: Kenth G. Madsen)