Med søster i Tivoli

Med søster i Tivoli

Kulden bed i det julepyntede Tivoli, men hvad gør det, når man er en snedronning.

For tredje gang

Iført fine pelsfrakker ankom Dronning Margrethe, søsteren Dronning Anne-Marie, 77, og hendes søn, 37-årige prins Philippos, til Koncertsalen for at opleve repremieren på balletforestillingen ’Snedronningen’, hvor Margrethe for tredje gang står for scenografi og kostumer.

Kørt i buggy

I pausen blev de kongelige kørt frem i buggy til en af de fine restauranter, hvor der blev serveret nogle udsøgte delikatesser.

Ord på sit arbejde

Ved pressemødet forud for ’Snedronningen’ for en måned siden satte Dronningen ord på sit arbejde med skabelsen af den smukke forestilling.

– Så herligt

– Det er dejligt at være tilbage igen, og så herligt at få lov til at prøve tredje gang, sagde hun og fortsatte:

Energien kommer af sig selv

– Når man er involveret i sådan noget, så kommer energien helt af sig selv, fortalte Dronningen, der ikke følte sig mærket af en rygoperation tidligere på året, som gjorde hende ukampdygtig for en periode.

Med og uden stok

Men 83-årige Margrethe virkede overhovedet ikke hæmmet, da hun spadserede af sted med og uden stok på premiere-aftenen.

Hyldet på scenen

Efter tæppefald oplevede den nære familie, at ‘Daisy’ blev hyldet på scenen sammen med det øvrige ensemble.

 

Se flere billeder herunder:

 

Dronning Anne-Marie og søn, prins Philippos hyggede sig i Tivoli og overværede ‘Snedronningen’, hvor regenten står for scenografi og kostumer. (Foto: Kenth G. Madsen)

Dronning Margrethe spadserede frisk af sted, og glædede sig til at se resultatet af arbejdet med at sætte den fine forestilling op. (Foto: Kenth G. Madsen)