Mister kær ven

Mister kær ven

Dennis Ritter og partneren Morten Toft er ikke kommet sig over det endnu.

Deres 15 ½ år gamle hund ’Cosmo’ måtte nemlig aflives.

Farvel til den bedste ven

– Vi har haft en vanskelig tid, da vi for seks dage siden måtte sige farvel til vores bedste ven, lød det det fra den 51-årige ‘Tour de France’-kommentator og nyhedsvært ved premieren på ’Matador Musical 2024’ i Falkoner Salen i sidste uge.

Bragte tårerne frem

– Og der er tomt og stille i huset, så det har bragt tårerne frem. Det kan folk, der har hund godt sætte sig ind i, så det har været nogle svære dage, fortsatte Dennis Ritter, og satte flere ord på:

Flere dårlige end gode dage

– Vi måtte aflive ham. Der var flere dårlige end gode dage, så det var det rigtige at gøre.

Det sidste hvilested

Parret har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske i forhold til det sidste hvilested.

Hjem i lille urne

– Han bliver kremeret og kommer hjem i en lille urne, og så tager vi stilling til, hvad vi gør, sagde Dennis Ritter, der via Instagram har hæftet flere ord på sorgen.

Aede hans kind og pote

– Frederiksbergs smukkeste hale logrer ikke længere.

– I dag kl.12.25 (9. februar, red.) sov Cosmo stille ind, mens Morten og jeg aede hans kind, holdt hans pote og sagde ham tak for alt det, han var for os, skrev han blandt andet.

 

Flere billeder herunder:

Dennis Ritter skal beslutte sig for, om han vil have sig en ny hundehvalp efter tabet af ‘Cosmo’. – Det kræver tid at beslutte, for der skal også være tid til det, sagde han. (Foto: Kenth G. Madsen)

Trist over fyring

Trist over fyring

Tv-værten Rasmus Staghøj trængte til at prøve kræfter med andre afdelinger end ’AftenTouren’ i ’Tour de France’.

Udtalelsen fik en konsekvens

Ønsket rettede han mod TV 2-ledelsen, og det fik den utilsigtede konsekvens, at han i oktober blev fyret på gråt papir.

Åbnede op

Beskrivelsen af oplevelsen åbnede tv-værten efterfølgende op for på sin Instagram.

Fortørnet over behandlingen

‘Tour de France’-kommentatoren Dennis Ritter er på den baggrund fortørnet over behandlingen af sin kollega.

Det afslørede han overfor nytomkendte.dk ved optagelserne af ‘Året Der Gak’ i Cirkusbygningen.

– Det værste for mig

– Det har været en svær tid for TV 2 med fyringsrunder, og det har måske været det værste, der er sket for mig i år, sagde Dennis Ritter.

Folder sig ud i begge afdelinger

– Jeg har i den grad mistet gode kollegaer både på Sporten og Nyhederne, fortsatte den 51-årige studie- og sportsvært, der folder sine evner ud i begge afdelinger.

– Jeg forstod det ikke

Rasmus Staghøj blev altså offer i en fyringsrunde på en uforståelig baggrund.

– Det har jeg været ked af, og jeg forstod det ikke. Men det gode er, at han er så dygtig, så han skal nok klare at komme videre, mente Dennis Ritter.