‘X Factor’: Får rap over næsen

‘X Factor’: Får rap over næsen

En frisk Christopher dukker op til pressemøde, inden han skal på scenen i løbet af ’X Factor’-finalen i Randers Arena.

Masser af koncerter

– Der er nyt album på vej i slutningen af måneden, og masser af koncerter ude i fremtiden, siger den 32-popsmed til nytomkendte.dk.

– Jeg har gået og holdt på det i lang tid, og endelig får jeg lov til at fortælle om det, siger han videre.

Vind i sejlene

Siden sangerens hovedrolle i den succesfulde Netflix-film, ’A Beutiful Life’ har han oplevet heftig vind i sejlene på musikscenen i udlandet, hvor han af samme årsag oplever et bemærkelsesværdigt gennembrud.

– Fedt med en pause

– Jeg er lige kommet hjem, og det har været fedt med en pause, så jeg får tid til fordybelse, siger han, der dog også føler, at han har svigtet familien af samme grund.

Væk fra familien

– Hele tiden at være væk fra familien har været megahårdt.

– Hun (hustruen Cecilie Haugaard, red.) har stået alene derhjemme med to børn og et byggeprojekt, lød det fra sangeren.

Kritik af bog

Mens han har været væk, har Cecilie Haugaard modtaget kritik for sit nyligt lancerede bogprojekt med titlen ’Instagrim’.

Her gør hun op med perfektheds-kulturen, og forsøger at skabe en forståelse for de sociale medier, men altså ikke godt nok, ifølge anmelderne.

– Der er altid risiko for et rap, hvis man stikker næsen frem. Det har jeg også selv prøvet. Det er fedt, hun har fået åbnet op for dialogen, og jeg kan kun bakke hende op, siger han.

Brager gennem lydmuren

Brager gennem lydmuren

Da filmen ’A Beautiful Life’ med Christopher i hovedrollen fik premiere på Netflix 1. juni, drønede den 31-årige sanger samtidig ind på verdensscenen.

– At få lov til at spille i LA og New York til udsolgte koncerter. Det er kæmpestort, sagde Christopher Lund Nissen til nytomkendte.dk ved 15-års jubilæumsfesten for ’Nova’ i Operaen forleden.

Guitarspillende fisker

I det romantiske drama spiller han en guitarspillende fisker, og filmen er havnet på top ti-listen over mest sete Netflix-produktioner i 60 lande.

Optræder i hele verden

Det forhold har som sidegevinst åbnet op for en musikalsk verdensturné.

– Vi er klar til Spanien, Kina, resten af Europa, Latinamerika, USA igen, og så slutter vi af i København til næste år.

Fra drøm til virkelighed

 – Så der er super meget fart på, og det er totalt en drøm, der er blevet virkelighed, lød det fra sangeren med nudelhåret.

Og han er ikke i tvivl, hvad der har været løftestangen for succesen.

– Det er hundredprocent på grund af filmen, og de sange, jeg skrev til den. Det er det, som folk forbinder mig med. Når jeg står i New York, og spiller, så er det de sange, folk vil høre, mærkede han.

– Ligesom i filmen er jeg manden med guitaren. Så det har været vildt fedt, fortsatte ’What A Life’-sangeren om at brage gennem lydmuren i karrieremæssig forstand.

Mere film i udsigt

– Jeg har altid lavet musik for publikum, for man skal ikke lave musik for anmeldere, er mantraet.

Christopher er ikke afvisende overfor mere filmarbejde.

– Ja. Ikke lige nu, men helt klart på et tidspunkt, sagde han.

Christopher har to små børn med ægtefællen Cecilie Haugaard, og de er i gang med renovering af nyt hus. Det har han dog ikke tid til at deltage i på grund af den igangværende verdensturné, må han erkende. (Foto: Kenth G. Madsen)

Christopher må knibe sig selv i armen. En drøm er blevet til virkelighed med musikalsk verdensturné oven på hovedrollen i populær Netflix-film. (Foto: Kenth G. Madsen)