Wozniacki erobrer Parken
Caroline Wozniacki var taget i Parken sammen med sin mand David og faren Piotr (tv.). Børnene blev imens passet af hendes mor. (Foto: Kenth G. Madsen)
Med kommentatorjobs over hele verden og luksusboliger i både Monaco og Miami er det ikke så tit, at Caroline Wozniacki kigger forbi de hjemlige himmelstrøg.
Men fredag aften aften var hun på plads i Parken, da Danmark spillede kvalifikationskamp mod Nordirland.
Elsker Danmark
– Nu når vi er her, tænkte vi, at vi hellere måtte give support til drengene, og så håber vi på en sejr i aften, lød det fra den 32-årige tennislegende til nytomkendte.dk.
Caroline Wozniacki var taget i Parken sammen med ægtefællen, den tidligere amerikanske basketball-stjerne, David Lee, 40, og hendes far Piotr Wozniacki, 59.
Parrets børn Oliva på 2 ½ og etårige James blev imens passet af hendes mor.
– Det er fantastisk at være mor. Vi planlægger ikke flere lige nu, men er glade for de to og heldige at have fået et af hvert køn, sagde Wozniacki, der var på kort visit, inden hun skulle videre ud i den store verden til store tennisturneringer.
– Vi elsker at være i Danmark. Det er så hyggeligt, og vi har jo vejret med os. Det kan jo ikke være bedre, fastslog hun.
Se mere i videoen herunder: