Takker kongen

Takker kongen

Da Birthe Kjær åbnede sin postkasse i januar, blev hun mødt af en stor overraskelse.

Særligt brev

Der lå nemlig et særligt brev med dronningens monogram på, og det indeholdt Ridderkorset eller Ridder af Dannebrogordenen, som den også hedder.

Beæret og megastolt

 – Det betyder virkelig meget. Jeg er beæret og megastolt, sagde den 75-årige dansktopstjerne til nytomkendte.dk ved premieren på ’Kinky Boots’ i Det Ny Teater torsdag aften.

I audiens

Og 18. marts tager hun et smut forbi Amalienborg slot for at takke Kong Frederik for medaljen.

Tre hofballer

I tilfælde af at han er bortrejst, tager en af de andre regenter imod Birthe Kjær.

– Der følger ingen begrundelse med, men det er ikke så tit, at folk i min branche hædres, sagde Birthe Kjær, der har været til tre hofballer, hvor hun har mødt den kongelige familie.

Birthe Kjær er blevet den stolte bærer af Ridderkorset uddelt af Dronningen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Skal synge sammen

Skal synge sammen

To smukke damer og tre herrer kommer til at stråle på scenen, når Tivoli Glassalen lægger rammer til ’Tinkas Juleeventyr’ i 2024.

I skøn forening

Birthe Kjær, Szhirley, Johannes Nymark, Kasper Leisner og Martin Bo Lindsten skal omfavne en nyskrevet musicalforestilling i skøn forening.

Kunne ikke sige nej

– Det var for spændende at sige nej til, siger den 75-årige dansktopstjerne til nytomkendte.dk ved pressemødet torsdag i Tivoli.

Tre måneder uden koncerter

Birthe Kjær har derfor besluttet at hive tre måneder ud af koncertkalenderen i 2024 for at kunne hellige sig opgaven.

Tæt samspil med Dario

Hendes seneste optræden på musicalscenen var i ’Cabaret’ tilbage i 2010, hvor hun var i tæt samspil med Dario Campeotto, der døde 84 år gammel her i foråret.

Dejlig oplevelse

– Vores samarbejde var så godt, og det var en rigtig dejlig oplevelse, husker Birthe Kjær.

Sjov tid med en elsket ven

– Vi spillede det ældre par, og havde også premiere i Tivoli Glassalen. Herefter drog vi på turné, siger Birthe Kjær med tankerne tilbage på en sjov tid med sin elskede ven og kollega.

Frontfigur ved 30 store koncerter

Til daglig underholder Birthe Kjær hele spektret af børn, unge, voksne og ældre, og hun kan se tilbage på en travl sommer som frontfigur ved 30 store koncerter med orkestret ’Feel Good Band’.

Underskriver kontrakter

– Jeg er allerede godt i gang med at skrive kontrakter til den kommende festivalsæson, afslører hun videre

Jul og nytår

Udover nogle enkelte jobs på plejehjem her i julen, nyder hun et par måneder fri, ind til nytårskoncerterne med Sydslesvigs Musikkorps melder sig til januar.

– Og julen holdes sammen med 16 familiemedlemmer i Aarhus, afslører hun.

Se flere billeder herunder:

 

 

Szhirley, 47, og Birthe Kjær, 75, skal spille sammen for første gang, når det går løs med julemusical i Tivoli 2024. Så de får masser af tid til at lære hinanden bedre at kende. (Foto: Kenth G. Madsen)

Birthe Kjær er på plakaten til ‘Tinkas Juleeventyr’ i Tivoli Glassalen 2024 sammen med Szhirley, Martin Bo Lindsten, Kasper Leisner og Johannes Nymark. (Foto: Kenth G. Madsen)

– Jeg kan godt holde til det

– Jeg kan godt holde til det

Med en lang og glorværdig karriere bag sig kunne man fristes til at tro, at tanken om at gå pension har strejfet Birthe Kjær.

Men det er nærmest tværtimod.

Hun holder en høj kadence med mange optrædener rundt i landet i løbet af året.

Det er hendes mange fans selvfølgelig glade for.

30 koncerter med stort orkester

I sommerens løb har hun stået i spidsen for hele 30 koncerter sammen med ’Feel Good Band’ især på festivaler.

Og det slutter ikke her.

– Nu kommer så indendørs-koncerterne, men dem har vi dog ikke så mange af, lød det fra den 75-årige dansktopstjerne til nytomkendte.dk ved premieren på ’Moulin Rouge’ i Falconer Salen, Frederiksberg.

Huller i turnéplanen

Birthe Kjær kan dog se frem til enkelte åndehuller i turnéplanen.

– Det er godt nok til mig, og jeg orker alligevel ikke længere at rejse 12 timer med fly til Langtbortistan, f.eks. Thailand.

– Så det bliver som regel til små spontane ture til London, Paris eller Rom, afslører hun om afstikkerne i turnéplanerne.

Skruer op igen

Når efterårets og vinterens koncerter er overstået, bliver der skruet op for volumenknappen igen hos Birthe Kjær.

Der står nemlig nytårskoncerter med orkester på programmet frem til foråret.

Fra omkring 1. maj starter det hele forfra igen med fuld musik i festivalsæsonen 2024

– Men jeg kan godt holde til det, og har det fint, forsikrede Birthe Kjær.

– Prøver dog at planlægge kørslerne, så jeg ikke skal tilbringe resten af mit liv i en bil, tilføjede hun med et smil.

Det mange årlige optrædener virker åbenbart ikke strabadserende hos Birthe Kjær. (Foto: Kenth G. Madsen)