Flot med stok
Anne Marie Helger fik mulighed for at folde sig ud i en prægtig kjole med regnbuens farver.
Den matchede begivenheden perfekt, nemlig Danish Rainbow Awards.
Designer-datter
Den 77-årige skuespiller ankom sammen med designer-datteren Johanne Helger Lund til Cirkusbygningen onsdag aften for at overrække æresprisen ved den årligt tilbagevendende begivenhed.
Støtter sig til stok
– Det er min datter, der har stået for kreationen. Hun har sit eget firma, der hedder Ecouture, hvor hun kreerer økologiske kjoler, sagde Anne Marie Helger, der måtte støtte sig til en stok.
– Det gør ondt
– Jeg har et meget dårligt knæ, som skal fornyes.
– Det gør rigtigt ondt at gå, men jeg kan først blive opereret til februar, lød det fra humørbomben, der må lide nogle måneder endnu, inden det bliver hendes tur på operationsbordet til at få udskiftet en reservedel.
Æresprisen gik til ’Copenhagen 2021’, der står bag pride.
Anne Marie Helger havde stærke smerter i knæet, men humøret fejlede ikke noget. (Foto: Kenth G. Madsen)