Danser videre i vandet

Danser videre i vandet

Andreas Bo måtte se sig slået i ’Vild med Dans’-konkurrencen forrige fredag, men skæbnen havde mere i ærmet til ham.

Ugen efter var han nemlig en af de uheldige, der blev ramt af stormflod i sit hjem på Stevns syd for Køge.

Så han endte altså med at danse videre, men altså i vandmasserne.

Mister 30 kvadratmeter

– Jeg har så fået tid til oprydningsarbejde efter at have mistet 30 kvadratmeter af min strandgrund og en jolle, sagde den 56-årige komiker til nytomkendte.dk ved Flemmings Krølls 50-års jubilæum søndag eftermiddag i ’Kometen’, Hvidovre.

Første række til vandet

Med bopæl i første række til vandet slap han ikke for naturkatastrofens nådesløse hærgen.

Kunne ikke komme ud

– Det var voldsomt, og vejen var væk, men huset blev forskånet. Der gik nogle timer, hvor vi ikke kunne komme ud, fordi vejen var spærret, lød det videre fra Andreas Bo.

– Vi andre får en nedtur, og så ringer vi til forsikringsselskabet. Værre er det ikke gået, sagde Andreas Bo, der er klar til at kaste sig over nye projekter i kølvandet på de seneste dukkerter.

Holder fast i filmhelt

Holder fast i filmhelt

Hvad gør man ikke for at behage kæresten?

I Andreas Bos tilfælde handler det om, at han i fredagens ’Vild med Dans’ havde anlagt et lille overskæg i forsøget på at ligne den amerikanske filmhelt Clark Gable.

Kom til at ligne Brad Pitt

For komikeren vil gerne forsøge at parodiere en ny kendis til hver dans.

At mange så mente, at han mest kom til at ligne Brad Pitt, gjorde ingen forskel af en særlig årsag.

Kæresten med på spøgen

– Min kæreste sagde, at jeg skulle lade det sidde et par dage. Og så tænkte jeg, hvis jeg kan gøre noget for dig i en alder af 56, så gør jeg det, fordi hun kanonlækker, fastslog ’Vild med Dans’-deltageren om 38-årige Katrine Wadil, der åbenbart synes, at det er frækt ved søndagens jubilæumsfest for Nova i Operaen.

Lidt i vildrede

I forhold til status på dansekonkurrencen var han lidt i vildrede.

– Nu har jeg sagt ja, og det eneste, jeg kan gøre, er at stå op hver morgen og forsøge at gøre det så godt som muligt, lød det fra skuespilleren, hvis dansepartner Camilla Dalsgaard står med bøvlet.

Lille teaterforestilling 

– Dommerne fortæller mig noget, og det er en gentagelse af, hvad Camilla allerede har sagt gennem en hel uge. Så jeg håber ikke, jeg skuffer hende.

– Men der er tale om at vise en lille teaterforestilling hver uge, og det kan jeg godt lide.

Du danser dårligt

– Til gengæld har jeg hat forstand på dans. Det erkender jeg blankt.

– Du danser dårligt Andreas, men er gået videre alligevel. Sådan er det åbenbart her, sagde han.

Katrine Wadil har givet grønt lys for overskæg hos Andreas Bo, så det holder han fast i så længe som muligt. (Foto: Kenth G. Madsen)

– Jeg skal træne mine ankler

– Jeg skal træne mine ankler

Årets ti par er fundet til ’Vild med Dans’, og en af de kendte nydansere er Andreas Bo Pedersen.

Den 56-årige komiker dukkede i weekenden op som gæst til premieren på ’Pejseshow’ i Brædstrup sammen med Camilla Dalsgaard, som han kommer til at svinge rundt med i dansekonkurrencen.

Smugtræner

De to har allerede smugtrænet lidt.

– Vi har danset tre gange, så vi er i gang, afslørede Andreas Bo, mens hans professionelle dansepartner fulgte op.

– Vi er begyndt at lave strækøvelser. Jeg tror, det bliver superfedt, og at vi får en fest, mente hun om makkerskabet.

Alderspræsident

Andreas Bo konstaterede, at han er alderspræsidenten på holdet.

Faktisk ti år ældre, end den næstældste.

– Jeg har dog lyst til at lære og blive bedre. Det er en udfordring, sagde han, der gik til dans som barn på Fyn, hvor han oprindeligt stammer fra.

Glad for sin dansepartner

 – Jeg er vant til at spille håndbold og fodbold, så smidigheden er ikke i top til dans, så jeg skal sørge for at træne mine ankler, lød det om hjemmeopgaven.

Andreas Bo er glad for at have Camilla Dalsgaard som dansepartner af en særlig årsag.

– Camilla er god til mig. Direkte og ligefrem, og jeg behøver ikke være bange for, hvad jeg siger. Hun kan tåle alt, og er pædagogisk, mente han.

Lærebegærlig

Andreas Bo erklærede sig klar til at løfte opgaven.

– Det er en udfordring, og jeg vil gøre et ærligt forsøg på at gøre en god figur. Jeg er meget lærebegærlig, sagde komikeren.

 

Camilla Dalsgaard og Andreas Bo er et af de ti nye par i årets ’Vild med Dans’ på TV 2. (Foto: Kenth G. Madsen)