– Vi ved ingenting

– Vi ved ingenting

Gennem ti år har ’Badehotellet’ toppet listerne over de mest sete danske tv-serier.

Og det kommer den givetvis også til, når den afsluttende sæson vises i 2024.

Store spørgsmålstegn

Men det definitivt sidste afsnit er endnu ikke optaget, og som sædvanlig går skuespillerne rundt som store spørgsmålstegn.

De venter på manuskript fra forfatterne samt tidspunkter for optagelser.

– Det er ikke skrevet endnu, og vi ved ingenting, fortalte Amalie Dollerup hensat i uvished til nytomkendte.dk ved Lauritzenprisen forleden i Folketeatret.

Forud ligger mange måneder med optagelser i Risby Studierne, Albertslund samt enkelte afstikkere til Vesterhavet.

I sidste øjeblik

– Vi ved, der skal filmes om 1 ½ uge, og at vi får alt at vide i sidste øjeblik. Sådan er det bare, afslørede den 37-årige skuespiller om den sidste sæsons tilblivelse.

– Men det er mærkeligt. Når man står der i optagelserne, så ved vi alle, at det er sidste gang, så jeg bliver kigget på som om: Åh, lille skat, og så bliver der krammet, taget billeder og vi skal ligesom nyde den sidste tid sammen, lød det fra Amalie om stemningen på settet.

Skal spille julekoncerter

 Det eneste skuespillerne ved er, at serien skal være færdig til november, så skuespillerne kan vende sig mod andre gøremål.

– Så skal jeg i gang med julekoncerter sammen med Annette Heick og Jesper Lundgaard.

– Det skal blive dejligt at komme ud til et levende publikum, sagde hun.

 

Amalie Dollerups exit: – Nyder det endnu mere

Amalie Dollerups exit: – Nyder det endnu mere

Gennem ni sæsoner har seerne kunnet opleve Amalie Dollerup i rollen som Amanda i ’Badehotellet’.

Og da nytomkendte.dk møder hende til premieren på ’Natasja’ i Operaen, har hun netop stemplet ud fra optagelserne af den 10. og allersidste sæson af den populære tv-serie.

De fleste af optagelserne finder sted i Risby-studierne i Albertslund.

Men nu står den altså på sommerferie for ’Badehotellet’-stjernen.

Med vemod

– Vi holder pause, og så starter vi op igen 1. august, fortæller den 37-årige skuespiller, der med vemod ser tilbage på det faste engagement.

– Vi nyder det endnu mere i år, da det er slut lige om lidt. Men jeg synes også, der er nogle gode historier, der skal afsluttes. Vi arbejder sindssygt godt, lyder det videre.

Uvis afslutning

– Vi mangler to-tre afsnit, og jeg ved ikke, hvordan det kommer til at slutte, siger hun om forfatternes trang til at holde kortene tæt til kroppen omkring handlingen, så de har mulighed for at tilpasse og ændre frem til sidste sekund.

Og ferieplanerne er sat på skinner hos Amalie Dollerup.

– Vi skal i sommerhus i Sverige, og så skal vi være sammen med familien og slappe af, siger Amalie, der er gift med skuespilleren Andreas Jebro.

Sammen har de datteren Frida på fire år.

– Vi nyder det ekstra meget at indspille, siger Amalie Dollerup om sidste sæson af ’Badehotellet’, der vises i det nye år. (Foto: Kenth G. Madsen)