Sådan går det med ‘X Factor’-vinderen

Sådan går det med ‘X Factor’-vinderen

Den gyldne konfetti dalede smukt ned over Alma Agger for tre år siden efter sejren i ’X Factor’.

Musikken er stadig i hendes liv om end på et mere jordnært plan, afslører hun til nytomkendte.dk ved Roskilde Festivalen, hvor hun arbejder som frivillig.

God oplevelse

– Det er gået meget godt siden, og jeg fik jo en god oplevelse ud af ’X Factor’, lyder det fra den 23-årige festivaldeltager med en smule hæshed i stemmen.

– Jeg spiller med mit band, men jeg har ikke en pladekontrakt længere, fortæller hun videre.

– Det var sindssygt

– Men det er, som det skal være, siger Alma Agger, der netop havde oplevet Lukas Graham JammJam på Orange Scene.

– Det var sindssygt, og jeg har også set Kesi og andet til langt ud på natten, fortæller hun begejstret.

Stadig usikkert

I 2020 drømte hun om at studere til læge, men den drøm har hun ikke længere.

– Faktisk er jeg gået væk fra det, men er stadig interesseret i sundhedsområdet, forklarer hun, der måske kaster sig over studierne efter sommer

– Men nu må vi se om jeg kommer ind? Det er stadig usikkert. Ellers står den på arbejde og musik med mit band, fortæller ’X Factor’-vinderen.

Siden sejren har Alma Agger lagt stemme til sange i ‘Julemandens datter 2’ og Netflix-filmen ‘Til månen og tilbage’.

Og der er også kommet singlen ‘Uundgåelig’ ud af hendes medvirken i sangkonkurrencen.

 

 

Alma Agger var lidt hæs i stemmen efter tre dages festival og mange fede koncerter. (Foto: Kenth G. Madsen)