Det kunne have fået fatale sundhedsmæssige følger for Jackie Navarro, da kirurgen for en måned siden satte kniven i hendes bryst for at opdage, at implantatet var punkteret og ødelagt.
Det havde hun gået rundt med i længere tid, men det kom først for dagen i forbindelse med den planlagte brystreduktion.
Smurt ind i gelé
– Brystet var smurt ind i gelé under huden, og det var naturligvis et chok, fortalte den 36-årige tidligere ’Forsidefruer’ for en måned siden til nytomkendte.dk ved Danish Beauty Awards i København.
Ømme og hævede
Her stillede hun sig frem med hævede og ømme bryster, der var tapet ind kort efter operationen
Alt så imidlertid fint og flot ud igen fredag aften, hvor hun dukkede op til ’Ladies Affairs’ velgørenhedsevent til fordel for Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelse i Odd Fellow Palæet.
– Det går så godt, og jeg er bare så glad, En laboratorietest har vist, at uheldet ikke har gjort skade på kroppen, lød det lettet fra Jackie Navarro.
Sjov med Bendter
Så hun er nu klar til at kaste sig over nye projekter.
Efter sidste års nedlæggelse af den populære realityserie, ’Forsidefruer’, har Jackie medvirket i optagelserne til nye afsnit af ’Stjerner I Trøjen’, der sendes på Discovery+ til efteråret.
Men hun kunne ydermere løfte sløret for et nyt og hemmeligt program, som vises til efteråret med hende og en kendt eks-fodboldspiller på plakaten.
– Jeg har lavet et program med Nicklas Bendtner, hvor vi laver sjov, afslørede hun uden at ville gå i yderligere detaljer om indholdet.
Så det bliver spændende at se, hvad de to reality-stjerner har i ærmerne, når tiden er inde.
Se mere nedenfor:
Jackie Navarros nye bryster føles fjerlette efter indsættelsen af nogle mindre implantater. (Foto: Kenth G. Madsen)
Sådan så brysterne ud kort efter operationen. Ømme og hævede var de, oplyste Jackie Navarro til Danish Beaty Awards i København for nylig. (Foto: Kenth G. Madsen)