Brager gennem lydmuren

Christopher har taget et karrieremæssigt kvantespring efter hovedrollen i Netflix-film

af | okt 4, 2023 | christopher, Kendte

Da filmen ’A Beautiful Life’ med Christopher i hovedrollen fik premiere på Netflix 1. juni, drønede den 31-årige sanger samtidig ind på verdensscenen.

– At få lov til at spille i LA og New York til udsolgte koncerter. Det er kæmpestort, sagde Christopher Lund Nissen til nytomkendte.dk ved 15-års jubilæumsfesten for ’Nova’ i Operaen forleden.

Guitarspillende fisker

I det romantiske drama spiller han en guitarspillende fisker, og filmen er havnet på top ti-listen over mest sete Netflix-produktioner i 60 lande.

Optræder i hele verden

Det forhold har som sidegevinst åbnet op for en musikalsk verdensturné.

– Vi er klar til Spanien, Kina, resten af Europa, Latinamerika, USA igen, og så slutter vi af i København til næste år.

Fra drøm til virkelighed

 – Så der er super meget fart på, og det er totalt en drøm, der er blevet virkelighed, lød det fra sangeren med nudelhåret.

Og han er ikke i tvivl, hvad der har været løftestangen for succesen.

– Det er hundredprocent på grund af filmen, og de sange, jeg skrev til den. Det er det, som folk forbinder mig med. Når jeg står i New York, og spiller, så er det de sange, folk vil høre, mærkede han.

– Ligesom i filmen er jeg manden med guitaren. Så det har været vildt fedt, fortsatte ’What A Life’-sangeren om at brage gennem lydmuren i karrieremæssig forstand.

Mere film i udsigt

– Jeg har altid lavet musik for publikum, for man skal ikke lave musik for anmeldere, er mantraet.

Christopher er ikke afvisende overfor mere filmarbejde.

– Ja. Ikke lige nu, men helt klart på et tidspunkt, sagde han.

Christopher har to små børn med ægtefællen Cecilie Haugaard, og de er i gang med renovering af nyt hus. Det har han dog ikke tid til at deltage i på grund af den igangværende verdensturné, må han erkende. (Foto: Kenth G. Madsen)

Christopher må knibe sig selv i armen. En drøm er blevet til virkelighed med musikalsk verdensturné oven på hovedrollen i populær Netflix-film. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen