Brændende smerte

Soeren Le Schmidt er ikke sluppet af med eftervirkningerne fra et grimt uheld med øjet

Den seneste tid har Soeren Le Schmidt døjet med en skade i sit ene øje, men der er bedring i udsigt.

Må gå til kontrol

– Jeg blev opereret i sidste uge, og det er gået godt. Jeg kan se, men må gå til kontrol. Det skal nok blive godt, sagde den 35-årige tøjdesigner til nytomkendte.dk ved premieren på Cirkus Arena mandag aften.

– En bandagelinse skal skiftes ud en gang imellem, fortsatte Dronning Marys kjolemager.

Strejfede ham

Uheldet skete for et halvt år siden under et spa-ophold med hustruen Nikoline, der kom til at strejfe ham med sin ring.

Synet påvirket

Det kostede en flækket hornhinde, og påvirkede synet.

Smerterne er der dog stadig.

Tegner godt

– Det brænder. Det er sådan en mærkelig smerte, men det går heldigvis den rigtige vej, og tegner godt, fortsatte Soeren Le Schmidt, der for nylig deltog i Oscar-uddelingen i Los Angeles.

Inviteret for første gang

– Det var kæmpestort og en fantastisk oplevelse. Jeg har lavet tøj til nogle af dem i flere år, men det var første gang, jeg var inviteret med, lød det fra Soeren Le Schmidt.

Han oplevede cirkusforestillingen sammen med fruen Nikoline og deres tvillinger Mio og Marlon.

Soeren Le Schmidt er i bedring med sit øje efter en operation for nylig. Her sammen med hustruen Nikoline og deres tvillinger Marlon og Mio ved ankomsten til Cirkus Arena på Bellahøj i København. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen