Ferien er forbi

Ferien er forbi

Mads Langers karriere har fundet sted i raketfart med hits, der har braget igennem i hele verden.

Et faktum der har betydet travlhed i en lang årrække.

Ned i tempo

Men for et år siden stoppede 39-årige popstjerne op et øjeblik med henblik på ferie og tid til eftertænksomhed.

Det fortalte han om til nytomkendte.dk, da ’Nova’ for nylig fejrede 15-års fødselsdag i Operaen.

– Det er dejligt at være tilbage. Jeg har haft et år, hvor jeg ikke har spillet og været på udadtil. Det har været virkelig sundt at få tid til at mærke efter og komme ned i tempo, sagde den 39-årige popsmed.

Det er gået sindssygt stærkt

– Siden jeg startede min karriere, er det bare gået sindssygt stærkt, og jeg har oplevet så meget, som jeg har drømt om, men ikke har nået at tage ind, fortsatte ‘Superhero’-sangeren.

Klar til mere optræden

– Jeg er også blevet far, og har kunnet være mere nærværende overfor familien, lød der fra Mads Langer, der til gengæld planlægger udadvendte aktiviteter til næste år.

Ny æra i karrieren

– Jeg kommer ud at optræde, men det bliver nok andre steder, end man er vant til at se mig, afslørede Mads Langer, der glæder sig til at tage hul på en ny æra i karrieren.

Fra sted til sted

– Jeg har produceret ny musik, som er skabt fra et andet udgangspunkt, fordi jeg ikke har været på vej rundt fra sted til sted, forklarede han om processen, han har gennemgået.

– Nu skriver jeg sange fra et mere rent sted. At blive far gør, at jeg gør mig mere umage i livet, sagde han.

Det har været sundt for Mads Langer med et års pause, hvor han har haft tid til at reflektere over en karriere i raketfart, og hvad han vil med livet fremadrettet. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se videoen: Storslået hyldest

Se videoen: Storslået hyldest

Præcis søndag klokken 12 trådte Prins Christian smilende frem på balkonen foran de mange tusinder gratulanter, der havde fundet vejen frem til Amalienborg Slotsplads.

Nifoldigt leve

En 18-års fødselsdag fordrer fødselsdagssang og nifoldigt leve, og begge dele blev der øst ud af.

Det sidste sørgede hans farmor Dronning Margrethe for, at barnebarnet blev tildelt af folket og familien, der flankerede den unge mand.

Gallafest i aften

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary og de tre søskende, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine var ligeledes på plads.

Den officielle fejring af prinsen fortsætter, når dronningen klokken 17 er vært for et gallataffel på Christiansborg Slot.

Den kongelige familie bakkede op om Prins Christian på balkonen. Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Dronning Margrethe og de tre søskende, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine. (Foto: Kenth G. Madsen)

Kronprinsesse Mary strøg kærligt hånden henover armen på sønnen Prins Christian efter triumfen på Amalienborg, hvor han blev genstand for storslået hyldest i anledning af sin 18-års fødselsdag. (Foto: Kenth G. Madsen)

Inviterer 46 i Parken

Inviterer 46 i Parken

For tredje fødselsdag i træk inviterede Melvin Kakooza til fødselsdagsfest med alt betalt.

Iført røde huer

Sammen med 46 gæster iført røde huer ankom den 32-årige ‘Helt Sort’-vært til Parken lørdag aften for at overvære landskampen mellem Danmark og Kasakhstan.

Siden operation

– Det er barndomsvenner, fodboldkammerater og kollegaer. Det har jeg gjort, siden jeg blev 30 år, hvor jeg blev opereret. Så det er mig, der står for dagen. De har ikke vidst, at vi skulle i Parken, så jeg overraskede dem lige, sagde Melvin Kakooza til nytomkendte.dk.

Har sparet op

’Helt Sort’-værten havde selv finansieret hele molevitten.

– Det er sådan noget, jeg sparer op til, og det er selvfølgelig hemmeligt, hvad vi skal bagefter, sagde han, og spadserede af sted mod tribunen med sit store følge.

Danmark vandt i øvrigt EM-kvalifikationsopgøret med 3-1 til glæde for fødselaren og alle gæsterne.

 

Melvin i spidsen for sit store følge af gæster klar til landskamp i Parken. (Foto: Kenth G. Madsen)