Overlever 60 år i branchen

Overlever 60 år i branchen

I den spritnye film ’Bastarden’ med Mads Mikkelsen som stor stjerne på plakaten optræder Finn Nielsen i rollen som godsejer.

Tom kalender

Så der er stadig bud efter den 86-årige skuespiller i en til tider svær branche.

– Kalenderen er forholdsvis tom lige nu, men næste gang, de skal bruge en gammel mand, så håber jeg, de ringer, sagde skuespilleren til nytomkendte.dk ved premieren på ’Damen med de blå tænder’ i Folketeatret onsdag aften.

Her var han ledsaget af sin gode veninde Lise Lotte.

Træner i frisk stil

Cykelsmeden fra ’Matador’-serien både vinterbader og træner i frisk stil, og så er han i gang med at forberede en foredragsrække med afsæt i sine mange år indenfor rollefaget.

‘Før tæppet går’

 – Arbejdstitlen er, ’Før tæppet går’. Det handler om den verden, man ikke ser, når man sidder som tilskuer nede i salen. Og hvordan er det at overleve 60 år i skuespillerbranchen? For det har jeg gjort, lød det fra Finn Nielsen om oplægget til det kommende foredrag.

Gamle koryfæer

– Jeg har mødt mange kendte personer i mit liv, og jeg gætter på, at min målgruppe bliver de plus 50-årige, som også kender alle de gamle koryfæer.

– Det skal nok blive til noget

Finn Nielsen er klar til at ryste historier ud af ærmerne.

– Jeg har en masse dejlige anekdoter om dem alle, og så har jeg nogle skægge monologer. Det lyder som et tykt manuskript, men det skal nok blive til noget, lovede Finn Nielsen.

– I vores branche går man ikke på pension, men telefonen hører op med at ringe en dag, sagde han.

– Det er min veninde Lise Lotte. Vi er tidligere naboer, forklarede Finn Nielsen om sin ledsager ved premieren på Folketeatret onsdag aften. (Foto: Kenth G. Madsen)

Lå i ske med Fetterlein

Lå i ske med Fetterlein

Med en værnpligt-baggrund indenfor Søværnet var Jan Linnebjerg som udgangspunkt godt rustet til at tage fat i udfordringerne i ’Stjerner i Trøjen’.

Militære orden

– Vi stod op kl. seks om morgen, og så var der fyraften kl. 22. Under hele den periode herskede den militære orden, fortalte den 63-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved pressemødet forud for premieren på Kanal 5-programmet, ’Stjerner i Trøjen’.

Sammen med ’nullerne’

– Jeg var heldigvis ikke det eneste ‘nul’. Nej, vi var flere samlet, så det var til at bære.

Til Jan Linnebjergs betegnelse for ’nullerne’ hørte de 12 deltagere heriblandt Janni Ree, Jackie Navarro, Sofie Stougaard, Camilla Dalsgaard, Gustav Salinas og Frederik Fetterlein.

Særlig situation

Sidstnævnte havde Jan Linnebjerg en særlig oplevelse med.

– Og så havde jeg en nat med Frederik Fetterlein. Det var også hårdt, lød det fra Jan Linnebjerg, der delte en vagttjeneste med reality-fyren, hvor de herrer havnede i en særlig situation.

– Vi lå i ske for at holde varmen, afslørede Jan Linnebjerg, og beskrev detaljerne i deres vagt.

Faldt i søvn

– Det var mest Fetterlein, der faldt i søvn, og han var den mest umulige af os, vurderede Jan Linnebjerg om makkerskabet, hvor det selvfølgelig var totalt forbudt at falde i søvn.

’Pyrus’ i vintertiden

Selvom Linnebjerg også er kendt som ’Pyrus’, der huserer i juletiden, så var det kolde vejrlig heller ikke for en nisse at spøge med.

At sove udenfor i frostvejr krævede sin mand og kvinde.

Med eller uden tøj

– Skulle man sove med tøj på eller ej? Hvis du sov med tøj på, så frøs du, når du kom ud af soveposen, forklarede Jan Linnebjerg om naturoplevelsen.

Det værste var maden

Det som Jan Linnebjerg havde sværest ved at tackle hørte til i en anden kategori end fysisk formåen.

– Det værste var maden. Den var rimeligt ringe. I caféen var der kun pasta, pasta og uden kød, sagde Jan Linnebjerg, der også led afsavn ved ikke at få tilbudt chips, cola og søde sager i fritiden.

Frederik Fetterlein blev beordret til vagttjeneste sammen med Jan Linnebjerg (i midten af billedet). Her ses de sammen med de øvrige medvirkende i ‘Stjerner i Trøjen’. (Foto: Warner Bros. Discovery/Nicolas Tobias Følsgaard)

Sidder lige i skabet

Sidder lige i skabet

Mette Bluhme Rieck og familie flyttede sidste år ind drømmehuset i Charlottenlund.

Samtidig blev der iværksat renovering fra A-Z.

Forsinket

Den 40-årige vært på ’Aftenshowet’ satsede på, at sagerne stod klar i julen samme år, men sådan er det langt fra gået.

Det hele er derimod en del forsinket i forhold til planerne.

Glitrende paillettrøje

Hvordan det er gået siden, satte hun ord på ved landskampen forleden i Parken mellem Danmark og Kasakhstan .

– Nu håber vi så, at det bliver færdig til denne jul, lød det fra tv-værten iført en glitrende paillettrøje under frakken i VIP-indgangen.

Bor på første sal

Mette Bluhme Rieck og familien, der består af kæresten Kasper Nielsen og deres to børn, Viggo, fem og 1 ½ år gamle Bille, har i hele perioden beboet ejendommens første sal.

Satser på lang juleferie

 – Men de sidste ting skal på plads i kælder og bryggers.

– Så det hele kommer til at sidde lige i skabet, forklarede hun, der her i efterårsferien har vagt på ’Aftenshowet’.

– Jeg tænker at tage revanche med en rigtig lang juleferie i stedet for, fortsatte Mette Bluhme Rieck, der også er vært på femte sæson af ’Danmarks næste klassiker’.

Designprogrammet er hun i fuld gang med optagelserne til ved siden af alt det andet.