Derfor er hun så træt

Derfor er hun så træt

Oh Land syntes selv, hun så lidt klatøjet ud, da hun sammen med Dronningen mandag stillede op til pressemøde i Tivoli forud for genopsætningen af ’Snedronningen’ til jul i Tivoli.

Hårdt arbejde

Årsagen skulle findes i hårdt arbejde.

– Hvis jeg ser træt ud, så er det fordi vi har været rundt på casting af kommende ’X Factor ’-deltagere, sagde hun til nytomkendte.dk.

– Det bliver godt

– Vi er i fuld gang, og jeg kan sige, at det bliver godt, afslørede 38-årige Nanna Øland Fabricius om forberedelserne til sangkonkurrencen, der får premiere først i det nye år.

Månedlangt forløb

Den genindtrådte dommer har sammen med kollegerne Thomas Blachman og Simon Kvamm været igennem et månedlangt optagelsesforløb til de indledende afsnit, der vises som optakt, inden ‘X Factor’ går live.

– Vi har valgt teams og sådan noget, supplerede hun.

Står for musikken

I samme moment samarbejder Oh Land med Dronningen, der står for kostumer og scenografi til ’Snedronningen’.

Oh Land står for den musikalske del, og kommer derved tæt på Kongehusets topprofil.

Spreder sit talent

– Jeg synes, det er fantastisk, at Dronningen spreder sit talent over så mange områder. Det er jo ikke forventet, at en person med hendes titel gør det, mente hun, og fortsatte:

Taler også om private ting

– Hun kan så mange ting, Det er modigt, inspirerende og forbilledligt, roste Oh Land, der også taler private ting med den 83-årige monark under opsætningen af musical-forestillingen.

– Nem at samtale med

– Ingen kan holde ud at tale om arbejde hele tiden, så vi taler selvfølgelig om alle mulige ting: Hvad der lige rører sig i verden og i livet. Hun er meget nem at samtale med, afslørede Oh Land.

Ikke første gang

Dronning Margrethe og Oh Land arbejdede første gang sammen i 2016, da de skabte forestillingen “Askepot” på Pantomimeteatret i Tivoli.

Den tidligere balletdansner, Oh Land, samarbejder tæt med Dronning Margrethe, der her viser en af sine nye skitser frem til opsætningen af ‘Snedronningen’ i Tivoli. Til højre balletmester Peter Bo Bendixen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Særsyn: Hilda er uden Keld

Særsyn: Hilda er uden Keld

Vi kender duoen som det uadskillelige par både på scenen og privat.

Et sjældent syn

Men torsdag ankom Hilda Heick til premiere uden sin faste ledsager, ægtefællen Keld Heick, 77.

Et yderst sjældent syn, men der fulgte en naturlig forklaring på tilfældet.

Sammen med en anden dame

Dansktopstjernen var nemlig taget til Skt. Marcus-fest i K.B. Hallen sammen med den legendariske fodboldspiller Harald Nielsens enke, Rudi Nielsen.

– Så han var sammen med en anden dame, fortsatte Hilda med et smil.

Talte om fodbold

– Det har været planlagt for et år siden, og han glædede sig sådan til at snakke med de gamle fodboldspillere om kampene fra dengang, lød det fra fru Heick til nytomkendte.dk ved premieren på ’Ørkenens Sønner’ i teltet på Bakken nord for København.

– Vi måtte finde på noget, så jeg købte billetter til premieren her, forklarede hun videre.

Mutters alene

Og for ikke at skulle gå mutters alene afsted, hankede hun op i datteren Annette Heick og børnebørnene Storm, 13 og 18-årige Elliot.

Hilda uden Keld var sammen med datteren Annette Heick og børnebørnene Storm, 13 og 18-årige Elliot til premiere på Ørkenens Sønner i Klampenborg nord for København. (Foto: Kenth G. Madsen)

Skal synge sammen

Skal synge sammen

To smukke damer og tre herrer kommer til at stråle på scenen, når Tivoli Glassalen lægger rammer til ’Tinkas Juleeventyr’ i 2024.

I skøn forening

Birthe Kjær, Szhirley, Johannes Nymark, Kasper Leisner og Martin Bo Lindsten skal omfavne en nyskrevet musicalforestilling i skøn forening.

Kunne ikke sige nej

– Det var for spændende at sige nej til, siger den 75-årige dansktopstjerne til nytomkendte.dk ved pressemødet torsdag i Tivoli.

Tre måneder uden koncerter

Birthe Kjær har derfor besluttet at hive tre måneder ud af koncertkalenderen i 2024 for at kunne hellige sig opgaven.

Tæt samspil med Dario

Hendes seneste optræden på musicalscenen var i ’Cabaret’ tilbage i 2010, hvor hun var i tæt samspil med Dario Campeotto, der døde 84 år gammel her i foråret.

Dejlig oplevelse

– Vores samarbejde var så godt, og det var en rigtig dejlig oplevelse, husker Birthe Kjær.

Sjov tid med en elsket ven

– Vi spillede det ældre par, og havde også premiere i Tivoli Glassalen. Herefter drog vi på turné, siger Birthe Kjær med tankerne tilbage på en sjov tid med sin elskede ven og kollega.

Frontfigur ved 30 store koncerter

Til daglig underholder Birthe Kjær hele spektret af børn, unge, voksne og ældre, og hun kan se tilbage på en travl sommer som frontfigur ved 30 store koncerter med orkestret ’Feel Good Band’.

Underskriver kontrakter

– Jeg er allerede godt i gang med at skrive kontrakter til den kommende festivalsæson, afslører hun videre

Jul og nytår

Udover nogle enkelte jobs på plejehjem her i julen, nyder hun et par måneder fri, ind til nytårskoncerterne med Sydslesvigs Musikkorps melder sig til januar.

– Og julen holdes sammen med 16 familiemedlemmer i Aarhus, afslører hun.

Se flere billeder herunder:

 

 

Szhirley, 47, og Birthe Kjær, 75, skal spille sammen for første gang, når det går løs med julemusical i Tivoli 2024. Så de får masser af tid til at lære hinanden bedre at kende. (Foto: Kenth G. Madsen)

Birthe Kjær er på plakaten til ‘Tinkas Juleeventyr’ i Tivoli Glassalen 2024 sammen med Szhirley, Martin Bo Lindsten, Kasper Leisner og Johannes Nymark. (Foto: Kenth G. Madsen)