Det har han fået i stedet

Det har han fået i stedet

Efter 15 år i træk med ’Vild med Dans’ blev Michael Olesen vraget til sæsonens dansekonkurrence på TV 2.

Stor skuffelse

Det var naturligvis en stor skuffelse, men han har fundet nye værdier i tilværelsen ved ikke at skulle reservere hele efteråret til dans.

Også tiltrængt med en pause

 – Det har været anderledes, men også tiltrængt med en pause. Den tid jeg har fået med min søn, er uvurderlig. Det havde ikke været muligt som deltager, sagde Michael Olesen til nytomkendte.dk ved premieren på ‘Napoleon’ i CinemaxX København.

Deler oplevelsen med sønnen

 – Så jeg har i stedet haft mulighed for at dele oplevelsen på tv med ham, lød det det videre fra danseren.

Render rundt i ble

– Der har været nogle fredage foran tv, hvor han render rundt i ble og vrikker lidt med numsen, grinede Michael Olesen om oplevelsen.

Ekstremt krævende

– Hvis jeg havde været på den anden side, havde det ikke været muligt. Det er ekstremt krævende og tager al ens tid at lave ’Vild med Dans’, fortalte han.

Kommer i aften

Men helt ude er Michael Olesen ikke.

Udover at have været gæstedommer en af fredagene, er han inviteret med i aften i Forum Horsens, hvor ’Vild med Dans’-finalen afvikles.

– Jeg skal se det live, så det bliver meget fedt, sagde han.

Se sønnen herunder:

 

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Michael Olesen (@michaelolesenvmd)

Trist farvel

Trist farvel

En stuvende fuld kirke viste, at Jørgen Reenberg var en afholdt person blandt familie, venner og kollegaer.

Stor krans fra Dronningen

Den hvide kiste var pyntet med Belønningsmedaljen og Dannebrogsordenen, som han havde modtaget i årene, der gik.

Dronningen havde desuden sendt en stor krans med rødt og hvidt bånd, der højtideligt blev båret frem til gravstedet.

Det sidste farvel fandt sted torsdag eftermiddag i Søllerød kirke.

Det sidste suk

Den kongelige skuespiller døde 9. november i en alder 96 år, og den tilstedeværende eks-hustru, 88-årige Ghita Nørby, nåede at få hilst på ham kort før, han drog det sidste suk.

Talte med ham dagen før

– Jeg skrev breve til ham og smed ind, og så talte jeg i telefon med ham dagen, inden han døde. Det var på hans fødselsdag, afslørede hun i et interview med Ekstra Bladet kort efter dødsfaldet.

Hun var gift med Jørgen Reenberg fra 1970-78.

Den sidste af fire ægtemænd

Ghita Nørby fik dermed sagt farvel til den sidste af de fire mænd, hun har været gift med i tidens løb, og hun fulgte ligtoget frem til gravstedet.

I foråret mistede Ghita Nørby også Dario Campeotto, og for to år siden kapelmester Svenn Skipper.

Sød og rar mand

Skuespilleren Lars Knutzon mindedes Jørgen Reenberg som værende et positivt bekendtskab.

– Jeg har spillet sammen med ham som ganske ung mand. Han var en vanvittig sød og rar mand, og ikke så krukket, som nogle har gjort ham til, lød det fra den 82-årige skuespiller til nytomkendte.dk.

Gode minder

Lars Knutzon har dog ikke set Jørgen Reenberg i mange år.

– Jeg har mødt ham nogle gange, hvor han sagde, at han synes, jeg var skidegod i nogle roller, mindedes han med et smil.

 

Se flere billeder herunder:

Ghita Nørby ankom i silende regn til Søllerød kirke sammen med ledsageren, skuespilleren Benedikte Hansen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Lars Knutzon havde gode minder om Jørgen Reenberg, da han ankom sammen med hustruen, Kirsten, til begravelsen fra Søllerød kirke nord for København. (Foto: Kenth G. Madsen)

Belønningsmedaljen og Dannebrogsordenen pyntede kisten forrest. Kransen til højre var fra Dronningen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Flytter ind med kæresten

Flytter ind med kæresten

For knap en måned siden flyttede Christopher Læssø og kæresten Laura Becker ind i lejlighed på Christianshavn.

Ikke helt styr på

– Vi har været sammen i 1 ½ -2 år. Det har vi ikke helt styr på, lød det usikkert fra parret til nytomkendte.dk ved premieren på ’Napoleon’ i CinemaxX København.

– Vi bestod Ikea-testen i dag, og det er dejligt at flytte sammen, fortalte den 38-årige skuespiller med et smil.

– Hun er dygtig til at sætte på plads, og jeg bærer gerne op, sagde han om arbejdsfordelingen.

Rystelser i arbejdslivet

Kort før flytningen opstod der rystelser i arbejdslivet hos skuespilleren.

Gik konkurs

Produktionsselskabet bag sæson to af TV 2-serien ’Hvide Sande’ gik nemlig konkurs.

Det medførte, at optagelserne måtte indstilles på ubestemt tid, så Christopher Læssø og kendte skuespillere som Bodil Jørgensen, Jesper Asholt og Anne Louise Hassing blev arbejdsløse.

Juridisk ting

– De lukkede det ned for en måned siden. En ufrivillig pause. Vi laver det færdig, men pludselig blev det en juridisk ting, fortalte han om sagen, og understregede, at han ikke har mistet penge på konkursen.

Hårde tider

– Jeg har fået det, jeg skulle have, men det er hårde tider i branchen, erkendte Christopher Læssø, der til gengæld skal medvirke i forestillingen ’Lægen’ på Folketeatret i det nye år med prøvestart i december.