Flytter ind med Martin

Flytter ind med Martin

En stormende forelskelse er mundet ud i næste fase af forholdet.

Her blev han vist frem

Ditte Julie Jensen skal nemlig flytte sammen med kæresten Martin, som hun præsenterede ved et Røde Kors-arrangement i sommer.

Det skete efter en turbulent periode med skilsmisse fra faren til hendes børn.

Smelter familierne sammen

– Vi er ved at smelte familierne sammen. Vi er ikke helt flyttet ind endnu, men det kommer, sagde den 36-årige julebagedyst-vinder fra 2018 til nytomkendte.dk ved arrangementet ‘Jul i Holmens 2023’ mandag aften i Holmens kirke.

Der er sat punktum

Hele sommeren har parret renoveret på hendes hus.

– Vi er endelig landet, og så er der sat punktum for det, lød det videre.

Kæmpe julemennesker

Ditte Julie og Martin har hver to børn, og hun går meget op i julen.

– Det er en magisk tid, og vi er kæmpe julemennesker, og vi skal have så meget ud af december som muligt, sagde hun, der kender arrangøren af julekoncerten, nemlig Jens Christian Wandt, som hun også er i ‘Røde Kors Klub 10’ sammen med.

I kirke juleaften

– Jeg er her for at støtte op om Jens Christian, og det han gør. Men jeg har også gjort det til en juletradition at gå i kirke i december også juleaften. Og så mindes jeg dem, der ikke er her længere, sagde hun, der ikke har sine børn juleaften.

Se huset herunder:

 

Sådan fejres højtiden

Sådan fejres højtiden

Iført lilla beklædning fra top til tå ankom Benedikte mandag aften til Holmens kirke, hvor hun modtog en smuk julebuket af blomsterpigen.

Smuk musik

Anledningen var ’Jul i Holmens 2023’, hvor der blev opført en masse smuk musik med korsang og julesalmer på programmet.

Rigsforstander i et par dage

Fra tirsdag til torsdag er hun rigsforstander, fordi Dronningen er rejst på gaveindkøb i London.

Juleaften uden storesøster

Sidste år fejrede prinsesse Benedikte juleaften sammen med blandt andre sin storesøster Margrethe, men sådan bliver det ikke i år.

Det glæder Benedikte sig til

– Jeg fejrer nok jul med mine to døtre og deres børn. Det glæder jeg mig til, fortalte prinsesse Benedikte, da Billed-Bladet for nylig mødte hende til 50-års jubilæum på Benediktehjemmet i Fredensborg.

Dronningen er på Marselisborg

I sidste uge oplyste Kongehuset, at Dronningen skal holde jul med sine børn, svigerbørn og børnebørn på Marselisborg Slot i Aarhus.

Med begge sønner

Dronningen tager ophold der fra den 20. december, og juleaften fejres med Kronprinsfamilien, Prins Joachim og Prinsesse Marie og børn.

De kommer også

GreveFelix fejrer jul med Dronningen og den kongelige familie den 25. december, mens Grev Nikolai tilbringer julen i udlandet.

Her bor Benediktes børn

To af prinsesse Benediktes børn bor i Tyskland, nemlig prins Gustav og prinsesse Nathalie, mens prinsesse Alexandra bor på Egeskov Slot med sin mand, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Prinsesse Benedikte var klædt i lilla under ankomsten til julekoncert i Holmen kirke. (Foto: Kenth G. Madsen)

Lever med bare bryster

Lever med bare bryster

Det er altid en fest, når ’Suspekt’ trykker den af.

Har et særligt privilegium

Både for publikum, men bestemt også for musikerne Andreas Bai Duelund, 42, Rune Rask, 46 og 44-årige Emil Simonsen, der nyder et særligt privilegium.

Frit fremme

Mange af de kvindelige publikummer kaster nemlig BH’erne op til dem under de frække sange, og der åbnes dermed op for en topløs udsigt til rap-gruppen på første parket.

Og sådan er det ved hver optræden!

Falder aldrig i søvn på scenen

– Ja, er du sindssyg mand, vi får så mange bryster up-front, forsikrede de overfor nytomkendte.dk ved prisfesten ’Danish Music Awards’ for nylig på ’The Plant’ i København.

– Er du blevet træt af patter? Vi falder aldrig i søvn på scenen, sagde trioen.

Går ikke til spilde

Men den venlige gestus med frie barme og lingeri fra publikum går skam ikke til spilde.

Laver guirlander af dem

– Hver gang, vi er på tour, så laver vi lange guirlander af alle BH’erne, afslørede herrerne til spørgsmålet, hvad de gør med dem?

Til kamp mod brystkræft

– Når de har hængt lidt, giver vi dem væk til Kræftens Bekæmpelse, så kan de sælge dem, og vi støtter så kampen mod brystkræft, fortalte herrerne om det gode formål.

Ud-af-kroppen-oplevelse

– Hver koncert er fantastisk. Vi var i Parken i september. Det var en uforglemmelig ud-af-kroppen-oplevelse. Det er faktisk lige meget, hvor vi spiller, så er det sådan, lød det videre fra ’Suspekt’.

Handler om at have det fedt

– Det er et venskab og samarbejde, og det handler om at have det fedt. Vi fortsætter nok med det til vi kradser af, mente gutterne.

 

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Suspekt (@suspekt)