Forbereder sin død

Forbereder sin død

Leif Sylvester har lovet sin kone at blive 100 år.

– Og jeg plejer at holde, hvad jeg lover.

– Men jeg siger ikke længere ’hvis jeg dør’, som jeg ellers gjorde engang.

Det fortæller den 83-årige skuespiller og kunstner i et interview til Fyens.dk/Fyens Stiftstidende.

Knokkelmanden i døråbningen

– Jeg er også realistisk, og jeg har været i forbindelse med døden et par gange eller tre, fordi jeg har haft sygdomme, der har gjort, at Knokkelmanden har stået i døråbningen.

– Men han er ikke kommet længere ind, fortæller han.

Skal begraves på Assistens Kirkegård

Som forberedelse til den dag, han ikke skal være her længere, har han valgt gravsted på Assistens Kirkegården, han har lavet en skulptur, skrevet en begravelsessang og i det hele taget arrangeret mindehøjtideligheden til punkt og prikke.

Sætter sig ind i sagerne

– Jeg har det ikke så godt med, hvis noget kommer bag på mig, lyder det videre.

– Derfor sætter jeg mig ind i sagerne. Det har jeg også altid gjort med, hvor vi skulle spille, hvad det er for nogle steder og alt sådan noget, så jeg er helt forberedt på det hele. Og det har jeg også gjort med døden.

De evige jagtmarker

Skulpturen, der er fremstillet til hans gravsted, er en fyr, der står med armene ud til siden, og ligesom trækker lidt på skuldrene, og siger: – Det var det, forklarer Leif Sylvester om afgangen til de evige jagtmarker.

 

Leif Sylvester og hustruen Lisbeth Clausen, 63, holdt sidste år i november bryllupsfest for 100 mennesker i Hundested. Tidligere var han gift med ‘Mormors Kolonihavehus’-sangeren Eva Madsen, der døde for nylig. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Ro på efter turbulens

Ro på efter turbulens

Dennis Knudsen fik for nylig en dom på 40 dages betinget fængsel.

Det skete efter, at han gik amok ved Molslinjen i juli.

Her var bommen lukket for hans bil at få adgang til færgen i sidste sekund før afgang.

Smadrede løs

Det bragte ham op i det røde felt.

I hidsighed smadrede han løs på flere bomme, og lavede ballade på kontoret til Molslinjen, fordi afgangen var lukket.

– Tusind tak for støtten

Det hele blev ridset op i anklageskriftet og dommen afsagt.

– Tusind tak for al den støtte jeg og min familie er blevet mødt med i den seneste tid, skriver den 60-årige makeupartist og frisør indledningsvis i en opdatering på Instagram.

Trænger til tid sammen

– Jeg vil gå på juleferie med stor taknemmelighed, og så vil jeg forkæle mine tre elskede børn med tid, nærvær og god mad i juleferien. Vi trænger virkelig til bare at have tid sammen efter en svær periode med sagen hængende over hovedet. Jeg ønsker jer alle en god jul og et godt nytår.

Frakendelse af kørekortet

Dennis Knudsen blev også frakendt kørekortet, og hans leasingbil, en stor Audi Q7 konfiskeret.

Fareforvoldelse

I dommen lød det desuden, at han var blevet dømt for fareforvoldelse overfor nogle ansatte, og han fik oven i hatten en bøde på 2.000 kroner.

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Dennis Knudsen (@dennisknudsenprivate)

Må undvære Elvira

Må undvære Elvira

Passet er inddraget, så 26-årige Elvira Pitzner fra ‘Diamantfamilien’ på TV 2 må undvære dansk hyggejul, og dermed blive i Dubai, som hun har fået forbud mod at forlade, mens utroskabssagen ruller.

Juleaften-samvær med familien er dermed aflyst for hendes vedkommende.

Moren reagerer

Det forhold har hendes mor, Katerina Pitzner, reageret på.

– Ja, selvfølgelig kommer hun hjem på et tidspunkt. Bare ikke til jul. Og vi ved stadig ikke hvornår? skriver hun i en opdatering på Instagram, hvor hun forklarer, hvorfor familien ikke kommer til Dubai.

Bliver hjemme hos dyrene

– Familien har besluttet at blive hjemme af forskellige årsager, men også på grund af de mange dyr, der behøver os. Men hurra for zoom, hvor vi kan se og tale med Elvira. Vi vil sammen forsøge at finde ro i den absurde virkelighed, vi er havnet i, fortæller den 53-årige ‘diamantmor’ i forhold til den kantede situation.

Anklaget for utroskab

Elvira Pitzner blev i november anklaget for utroskab af eksmanden, Milad Saadati.

Den slags friheder tillader lovgivningen ikke i det muslimsk-orienterede land.

Beskidt fængselscelle

Det kostede reality-stjernen fire dages varetægt i en beskidt fængselscelle med andre indsatte kvinder.

Må ikke rejse ud

Om natten den 3. december blev hun løsladt mod kaution, men da passet er blevet taget, fordi sagen ikke er afsluttet, kan hun ikke rejse tilbage til Danmark.

Kan koste tre års fængsel

Elvira Pitzner kan risikere en straf på tre års fængsel, hvis hun dømmes for utroskab.

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Katerina Pitzner 💎🔮🇩🇰 (@katerinapitznerdiamonds)