Thomas Eje flytter fra Als
Thomas Eje skal medvirke i en ny omgang Tivolirevyen sammen med Lisbet Dahl og James Price i perioden 6. juni til 14. juli.
Hustruen flytter med
Det betyder, at han midlertidigt må flytte fra Als til København sammen med hustruen Katherine Scrivens.
Parret fungerer begge som kunstmalere.
– Jeg har lejet en lejlighed i København, hvor der også er mulighed for at male, sagde den 67-årige ’Linie 3’er ved åbningen af Tivoli forleden.
På gaden med ny bog
– Jeg har boet i København gennem 50 år. Især mærker man forskellen i trafikken. Hjemme på Als kører vi stille og roligt. Herovre er det med jargonen, ’flyt dig dit røvhul’, mente komikeren, der snart er på gaden med en biografi.
Mobbedreng på 300 sider
– Det er en ordentlig mobbedreng på næsten 300 sider. Den omhandler mit liv, og der er masser af billeder, afslørede han videre.
Bolig til salg
Kunstnerparret har siden 2008 boet på landstedet Harbæksgaard i Skovby på det sydlige Als, men det er sat til salg for knap 4 mio. kroner.
Herligheden består af et bolig- og grundareal på henholdsvis 410- og 8.999 kvadratmeter.
Parret har tidligere meddelt, at de efter salget agter at blive boende i området.
Se flere billeder herunder:
Thomas Eje udgiver snart en ny bog om sit liv. Her står han med forsiden. (Foto: Kenth G. Madsen)
Thomas Eje er klar til prøverne på Tivolirevyen sammen med Rikke Buch, Lisbet Dahl, Rikke Bilde og James Price. (Foto: Kenth G. Madsen)