Slut med tæsk

Slut med tæsk

I august sidste år blev Robert Hansen kendt skyldig i at have udsat Nynne Larsen for vold, og han blev idømt fire måneders ubetinget fængsel.

Forslået ansigt

Især en voldelig episode under deres ferierejse til Spanien for to år siden kom for dagen, og selfien af hendes forslåede ansigt vakte opsigt i medierne.

På afstand

Men nu har hun fået sagen til den 43-årige ’Kærlighed ved første Hik’-skuespiller på afstand.

Ved at finde fodfæste

– Det går egentlig ret godt. Jeg er ved at finde fodfæste igen efter alt det her, sagde den 28-årige influencer til nytomkendte.dk ved premieren på ’Mean Girls’ i Palads Bio onsdag aften.

Mændene holdes på afstand

For tiden er hun single.

– I forhold til alt, hvad der er sket, detoxer jeg, og holder mænd ud i strakt arm. Jeg er bare blev klogere af svie og smerte, lød begrundelsen.

– Det fedeste i verden

Udover at være influencer arbejder Nynne Larsen også på et opholdssted for unge.

– Det er ret nyt, men det fedeste i hele verden. Der er faktisk ikke noget, jeg hellere vil end være der. Jeg prøver at skabe forudsætningerne for, at de unge her kan få et fantastisk liv, sagde hun.

Efter voldssagen mod ekskæresten Robert Hansen er Nynne Larsen for tiden single og i gang med at finde sig selv. (Foto: Kenth G. Madsen)

Nu skal det ske

Nu skal det ske

Det kommer ikke til at gå stille af sig, når Umut Sakarya og Johanne Havshøj ifølge planen holder bryllup næste år.

Forlovet på Anholt

Det afslørede den 33-årige komiske kok og tidligere ’Vild med Dans’-deltager til nytomkendte.dk ved premieren på ’Mean Girls’ i Palads Bio onsdag aften.

Det skal ske efter sidste års forlovelse på Anholt.

Romantisk milepæl

– Vi har tænkt os et kirkebryllup og en klassisk koncert, hvor vi så bliver viet, lød det om den første spæde forberedelse til parrets romantiske milepæl.

Overblik over gæstelisten

 – Jeg er tyrker og har en stor familie, så vi kan ikke holde et lille bryllup, sagde han, der endnu ikke har fået overblik over gæstelisten.

Brudekjolen er på plads

Johanne Havshøj har dog allerede brudekjolen mere eller mindre på plads.

– Men den kan jeg jo ikke fortælle om, for det skal være en overraskelse, tilføjede den 27-årige studerende.

Og så er der lige maden, der skal serveres for de mange gæster.

Dygtige kokke hjælper til

– Der må godt blive snakket om maden, og det må godt være lidt anderledes.

– Heldigvis kender jeg nogle dygtige kokke, der kan hjælpe, fortsatte Umut Sakarya.

Parret har talt om en stille og rolig bryllupsrejse til Anholt, hvor de har et sommerhus.

Se hvordan de blev forlovet herunder:

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Umut Sakarya (@umutsakarya)

‘X Factor’: Lider af ADHD

‘X Factor’: Lider af ADHD

Det var en overvældet ung mand, der fredag aften gik videre i ’X Factor’ efter en iørefaldende optræden med Frank Sinatra-sangen ’That’s Life’.

– Jeg var i chok, da jeg hørte dommerne tale så positivt, siger 19-årige August Tómassen fra København til nytomkendte.dk.

Nyt med sang

– Jeg har kun sunget i badet, afslører August, hvis tone i livet er på så højt et niveau, at dommerne bagefter røg i totterne på hinanden for at få ham med til næste uges ‘six chair challenge’.

Under Blachmans vinger

Det endte med, at han kom under Thomas Blachmans beskyttende vinger.

Har arbejdet hårdt

 – For seks år siden kunne jeg ikke ramme en tone med guitaren, men har arbejdet hårdt for at nå hertil, lyder det fra August, som sidste år droppede ud af 3. G på Sankt Annæ Musikgymnasium, da han ikke kunne finde ro i timerne.

Trommede på bordet

 – Min energi har altid været rettet et andet sted. Jeg kan ikke lade være med at tromme på bordet, siger han, der har diagnosen ADHD – en lidelse med forstyrrelse i opmærksomhed og hyperaktivitet.

Er glad for piber

Til daglig arbejder han i en københavnsk pibebutik.

– Jeg er glad for at arbejde med piber. Derudover spiller jeg musik, fortsætter August, der flere gange har optrådt med sin guitar på Strøget i København.

Forvirret om fremtiden

– Jeg har ofte dummet mig, er forvirret om fremtiden,, men glæder mig til at se, hvad der sker, siger han optimistisk.

 

August klarede sig fantastisk til ‘X Factor’-audition, selvom han ikke tidligere har optrådt med sang. Han er nu klar til næste uges ‘six chair challenge’. (Foto: TV 2)