Bokser bisat: Han var bedst

Bokser bisat: Han var bedst

Bettina Palle var blandt mange venner og bekendte, der deltog i Tom Bogs bisættelse fra Jesuskirken i Valby.

Omgivet af familien

‘Hall Of Fame’-bokseren med det borgerlige navn Tom Frank Bogs-Korsk var omgivet af familien, da han i en alder af 79 år udåndede 22. december 2023.

Karrierens højdepunkt

Den hvide kiste var smykket med smukke blomster og boksehandskerne fra et af karrierens højdepunkter, nemlig VM-titelopgøret mod Carlos Monzòn i 1972.

Debuterede hos Mogens Palle

 – Han er nok den bedste danske bokser nogensinde. Tom debuterede for min far (boksepromotor Mogens Palle, red.) i 1964, og det var måneden før, jeg blev født, fortalte hun til nytomkendte.dk ved ankomsten til mindehøjtideligheden fredag middag.

Husker hans sidste kamp

Og Bettina Palle husker hans sidste kamp i K.B. Hallen tilbage i 1974.

Hårdt arbejdende fyr

– Jeg var ni år gammel. De første kampe i 60’erne var jeg dog for lille til at følge ved ringsiden, mente min far. Men jeg husker Tom som en charmerende og hårdt arbejdende fyr, fortsatte hun, der dog fik lov at følge de store kampe foran den sort/hvide tv-skærm derhjemme.

– Vi var tætte

– Mine forældre var tætte med hans første kone Jytte, så jeg legede med to af hans døtre som barn, lød det videre fra 59-årige Bettina Palle, der har overtaget sin afdøde fars bokseforretning, og står bag ’Danish Fight Night’-stævnerne.

De efterladte

 – Tom har betydet rigtigt meget for boksesporten sammen med Børge Krogh og Jørgen Hansen, som var de helt store dengang, forklarede boksepromotoren.

Tom Bogs kom til at lide af demens og tilbragte sine sidste dage på plejehjem. Han efterlader sig enken Irene, seks voksne børn og et stort antal børnebørn.

Sorgen nager stadig

Sorgen nager stadig

Det er en hård tid for Sara Maria Franch-Mærkedahl, siden hun i september på Instagram skrev de bedrøvende ord:

– Mit hjerte græder, og jeg er tom for ord.

Lang tids sygdom

Hendes far Seid Mærkedahl Cuchillo var gået bort efter lang tids sygdom i en alder af 81 år.

Dyb sorg

Han endte sine dage på hospice, og tabet nager stadig i hendes sind.

– Det er en dyb sorg, fortalte den 43-årige model og freelance-vejrvært til nytomkendte.dk ved premieren på ’Stockholm Bloodbath’ i Imperial onsdag aften.

Mentalt værktøj

– Og jeg er absolut ikke kommet mig over det. De sidste par uger har jeg prøvet at tage ham med mig i stedet for at være ked af, at han ikke længere er her, sagde hun, der har fundet et mentalt værktøj, der måske hjælper.

Psykolog gav hende råd

– Jeg var hos en psykolog, som jeg arbejder sammen med, og hun gav mig rådet, fortsatte hun.

Mental sundheds-app

– Jeg prøver at tale til ham, hvad jeg nu har lavet, set eller været heldig med, lød det videre om fremgangsmåden.

– Jeg har mange dage, hvor jeg er rigtig ked af det, sagde Sara Maria Franch-Mærkedahl, der for tiden lægger kræfter i en ny sundheds-app efter udgivelsen af en terapi-bog for nogen tid siden.

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Sara Maria Franch-Mærkedahl (@saramariafm)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Et opslag delt af Sara Maria Franch-Mærkedahl (@saramariafm)

 

Klar til Mary

Klar til Mary

Skal kjolen være kongelig, så er Lasse Spangenberg leveringsdygtig.

Og efter Marys opstigning til dronning satser den 45-årige designer på mere samarbejde.

– Forhåbentlig mere til os

– Jeg synes, det er spændende med et nyt kongepar. Jeg er helt sikker på, at der kommer nogle gode udfordringer, som jeg skal lave til Mary, afslørede han til nytomkendte.dk ved sidste uges premiere på ’Mr. Freeman’ i Empire Bio.

Er specialist

– Vi skaber kjolerne sammen. Det er ikke noget med, at jeg er enerådende, understreger Lasse Spangenberg, der også har lavet kjoler og ændringer til kongeparrets døtre.

Lasse Spangenberg har specialiseret i store rober til galla, brude- og selskabskjoler.

Har snakket om fremtiden

– Vi har ofte snakket om, hvad der ligger i fremtiden, så det bliver spændende at se, sagde han videre.

Tæt samarbejde med Margrethe

Lasse Spangenberg har haft et tæt samarbejde med Margrethe i mange år. Dronningen var kunde hos modeskaberen Jørgen Bender, der døde i 1999, og her var Lasse Spangenberg i lære.

Mange samtaler

– Ofte har jeg rådgivet hende med hensyn til forestillinger. Så det er blevet til mange kjoler og mange samtaler om utrolige ting og sager, lyder det videre.

– Vi har talt om fremtiden, siger Lasse Spangenberg med henvisning til det nye kongepar. (Foto: Kenth G. Madsen)