Frikendt

Frikendt

I tre måneder har Elvira Pitzner fået flere års fængselsstraf stillet i udsigt efter tiltale om utroskab med sin ven, Mortada Haddad i Dubai.

Men efter et retsmøde i dag er hun og vennen blevet frikendt.

Det skriver Ekstra Bladet, som har en mand på stedet.

Hårde dage og måneder

– Wauw vi er trætte – det har været en hård dag og nogle hårde måneder. Tak for kærligheden og de søde beskeder. Prøver at besvare alle. Skal lige sove lidt, skriver hun i en story på Instagram.

Hendes eksmand angav hende til politiet, der dukkede op på hotelværelset, hvor hun befandt sig med vennen.

Herefter blev parret varetægtsfængslet i tre dage, indtil de kom ud mod kaution.

Underlagt sharialoven

Ved indgåelsen af et islamisk ægteskab med bokseren Milad Saadati i 2021 underskrev den 26-årige datter i ’Diamantfamilien’ på TV 2 samtidig, at hun underlagde sig sharialovgivningen.

I De Forenede Arabiske Emirater kan man under artikel 356 anklages og idømmes fængselsstraf for utroskab.

Anklagerne blev udløst, fordi eks-parrets skilmissepapirer tilsyneladende ikke er gået i orden.

Venter på sit pas

Efter frikendelsen venter Elvira Pitzner på at få sit pas udleveret, så hun kan rejse til Danmark, for at besøge sin bekymrede mor, Katerina Pitzner, kan dermed ånde lettet op.

 

 

Smerten forsvinder

Smerten forsvinder

Det er bestemt ikke alle forestillinger forundt at have superfans, som er parate til at betale 12.000 kroner for teaterpladser.

Pengene smides efter så mange tider som muligt i spilleperioden.

Trofaste superfans

Når ’Kinky Boots’ får repremiere torsdag aften på Det Ny Teater har Jane, Hanne og Sussi allerede købt stort ind.

Nogle gange op til to gange om dagen.

Klar til 17 forestillinger mere

– Jeg så den 15 gange først, og nu har jeg købt plads til 17 nye forestillinger, siger Sussi med et smil, og fortsætter:

– Det har kostet mig over 12.000 kroner, og jeg fortryder ikke et sekund.

– Man går opløftet derfra

De to andre kvinder har deres eget budget, og de får alle udbytte af investeringen.

– Forestillingen er sjov, rørende, med vidunderlig musik og dans. Man går opløftet derfra, forsikrer kvinderne, der deltog i et prøveforløb med alle danserne på ’Kinky Boots’.

Vanvittigt privilegeret

Hovedrollen Silas Holst er naturligvis beæret over den usædvanlige dedikation, der udvises til hans metier.

– Jeg føler mig vanvittigt privilegeret. Det er på grund af dem, man gider stå i et træningslokale og svede, bløde, græde og have ondt i fødderne i otte uger, siger den 40-årige danser.

– Så er der pludselig mening i galskaben.

En dejlig pause i hverdagen

Silas Holst forstår godt, hvad der driver teatergængerne.

– Når jeg skal opleve forestillinger i London og New York, så har jeg det på samme måde.

– Det er kun det, jeg bruger penge på. Og jeg tror, det er sundt for sjælen at tage en pause i hverdagen og drømme sig hen. Med superfansene forsvinder smerten ved arbejdet for en stund, siger han.

Silas Holst er flankeret af Jane, Hanne og Sussi, som er superfans af forestillingen ‘Kinky Boots’ med den 40-årige danser og skuespiller i hovedrollen som Lola. (Foto: Kenth G. Madsen)

Veninden: Kongen er glad

Veninden: Kongen er glad

Ellen Hillingsø var også på plads 14. januar, da det nye kongepar vinkede fra balkonen på Christiansborg slotsplads i forbindelse med tronskiftet.

Det skete efter Dronning Margrethes abdikation nytårsaften.

Tæt på Frederik

Som nær ven af kongehuset er hun tættere på end de fleste.

– Fantastisk, sagde hun på spørgsmålet, hvordan det er at være venner med Frederik, Mary og andre af kongehusets medlemmer.

Det afslørede den 56-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved ’Robert Prisen’ lørdag aften i Tivoli Hotel.

Og hun fortsatte om tronskiftet:

– Det var så flot

– Jeg så det hele, og det var så flot, sagde hun, og løftede sløret for, at Frederik var glad under en venskabelig samtale med den nye konge.

Bedste veninde med Magrethe

Ellens mor, 83-årige Ellen Birgitta Hillingsø, er i øvrigt bedste veninde med Dronning Magrethe gennem hele 73 år.

Fejrede nytåret sammen

Nytårsaften ankom Birgitta sammen med andre venner i minibus til Amalienborg slot for at skyde nytåret ind med Dronningen.

Nytårsbrag 

Det blev nytomkendte.dk vidne til godt tre timer efter den direkte transmitterede nytårstale, hvor regenten meddelte sin abdikation, som et totalt uventet nytårsbrag i andedammen.

Svigtende fysik

Derimod var Ellens far, den 88-årige pensionerede generalløjtnant Kjeld Hillingsø, ikke i stand til at deltage i festlighederne på grund af svigtende fysik.

Frisk mentalt

Men mentalt fejler han bestemt ikke noget, understregede Ellen ved prisfesten.

Kæmpe underholdende

– Han er i topform. Jeg har lige siddet fire timer med ham i bilen i dag, og han er kæmpe underholdende, sagde ‘Tinka’-skuespilleren.

Det er slut

Tidligere kørte far og datter rundt på foredragsturné efter udgivelsen af deres fælles bogprojekt, ’Generalens Datter’ i 2019.

– Han ville elske det

Men det gør de ikke længere.

– Det er alt for anstrengende. Vi kan ikke køre til en anden ende af landet, underholde i en time og så køre tilbage igen. Det kan han ikke holde til, selvom han ville elske det, bemærkede hun.

 

Se mere herunder:

Ellens far, pensioneret generalløjtnant Kjeld Hillingsø bød Dronning Margrethe II velkommen indenfor i rækkehuset i Charlottenlund under nytårsfesten 2022/23. (Video: Kenth G. Madsen)