Ekslusivt: Se grev Felix og kæreste

Ekslusivt: Se grev Felix og kæreste

I sommeren 2023 forevigede nytomkendte.dk grev Felix på gåtur hånd-i-hånd med en kæreste på Toldbodgade ved Amalienborg slot.

Hemmelig identitet

Turtelduerne er flere gange tidligere set sammen, hvor de følges ad ind og ud af en slotsport til embedsboligen, som Felix beboer i Amalienborg-området.

Hendes identitet har dog været hemmeligholdt ind til for nylig.

Billed-Bladet og SE og HØR kan nu afsløre, at grevens kæreste er den 23-årige skuespiller Mie Sofia Elers, der har chilenske rødder.

Det er bekræftet gennem hans mor, grevinde Alexandras presserådgiver.

Sammen i Madrid

Mie Sofia Elers har blandt andet medvirket i filmen ’Laced Silk’, hvis teaser ligger på YouTube.

Billed-Bladet og SE og HØR fik ved samme lejlighed oplyst, at grev Felix for tiden befinder sig i Madrid, hvor hun studerer.

 

Se alle billederne af parret herunder samt YouTube-teaser

Så skuffet er hun

Så skuffet er hun

Tårerne fik frit løb hos Ea Houbo Christensen, der i en tæt kamp om en plads til liveshows måtte se sig slået af Cristian Oprea.

Det blev seerne vidne til i ’X Factor’ fredag aften.

Let til tårer

– Jeg ville bare gerne ud af studiet, fordi jeg ikke havde lyst til at græde foran kameraet. Det får man dog ikke lov til med det samme, siger Ea til nytomkendte.dk efter at være blevet vist exit-skiltet af Blachman.

– Jeg har generelt let til tårer, men det var træls ikke at gå videre.

Da hun kom ud, stod værten Maria Fantino klar til at trøste.

Som et skjold

– Maria er meget flink, og jeg brugte primært hendes skulder som et skjold, lyder det videre fra den 18-årige FGU-studerende fra Aalborg.

Kunne ikke tage ham seriøst

Blachman dryssede roser på hende trods nederlaget.

– Jeg syntes det var svært at tage ham seriøst, når jeg alligevel fik et nej. Hvis jeg var så god som han sagde, så var jeg vel kommet videre, mener hun.

Sad sammen med Cristian

 På vej i tog hjem til Aalborg, kom hun til at sidde sammen med rivalen fra Sønderborg.

– Den første time kom jeg til at sidde med Cristian. Jeg tror også, jeg kom til at hvæse lidt ad ham, men det var altså kun fordi, jeg var ked af det. Det må han ikke tage personligt, afslørede hun videre.

– Den fem timers lange togtur til Aalborg virkede længere end normalt, fastslår hun.

Ea Christensen fik hård konkurrence af sin rival Cristian ved udskillelsesløbet til bootcamp. (Foto: Lasse Lagoni)

I smerte

I smerte

Kirsten Siggaard gennemgik 17. januar en øjenoperation, der forårsagede kortvarig blindhed på højre øje.

Øjet skal have ro

Behandlingen har kostet hende 6-10 ugers ukampdygtighed, hvor øjet skal have ro, så hun heller ikke må optræde.

Hun er tidligere blevet opereret for grå stær.

Må ikke køre bil

Men torsdag aften var hun på banen igen som gæst ved premieren på ’Kinky Boots’ i Det Ny Teater.

– Det var lige før jeg ikke kom, fordi min søsters bil gik stykker. Jeg må jo ikke selv køre, men vi fandt en nødløsning, forklarede den 69-årige sanger iført mørke solbriller.

Satser på Dansk Melodi Grandprix

– I morgen skal jeg til tjek hos lægen, så må vi se, om der er sket en bedring, og jeg satser på at komme til Dansk Melodi Grandprix i næste uge, lød det videre fra Kirsten Siggaard.

I smerter

– Mit venstre øje fejler ikke noget, men hvis jeg roterer med det højre øje, så gør det simpelthen så ondt. Så jeg må ikke overanstrenge det, sagde hun, der heldigvis ikke har fået forbud mod at gå ud.

 

 

 

Kirsten Siggaard skal se til, at hun ikke overanstrenge sit højre øje efter operation for nylig. Men hun må heldigvis godt gå ud under sin flere uger lange rekonvalescens. Torsdag var hun til ‘Kinky Boots’ i Det Ny Teater. (Foto: Kenth G. Madsen)