Richard Ragnvald: Passer kun plejehjem

Richard Ragnvald: Passer kun plejehjem

Richard Ragnvald besluttede for få år tilbage, at han ville geare ned i antallet af optrædener.

Det fortæller dansktopsangeren til nytomkendte.dk ved premieren torsdag på Nykøbing Falster Revyen.

Glæder mange mennesker

– Jeg bliver snart 76, og karrieren startede i 1959, så jeg har været på byfester, blokvogne og alle steder. Den tid er nu forbi, men jeg glæder fortsat mange mennesker ved at tage rundt og synge på de danske plejehjem, siger sangeren til nytomkendte.dk.

Richard Ragnvald er fuldstændig opdateret med, at der findes 995 plejehjem i landet. Den eksakte viden skyldes, at han i coronatiden fik en liste over dem alle, så han kunne finde rundt og optræde på 350 af dem, mens alle andre af landets spillesteder var nedlukket.

Bliver stadig ønsket

En kæmpe succes og det hele blev sponsoreret af Salling Fonden og Bestseller.

– Jeg fortsætter med at synge et godt indarbejdet repertoire, der udelukkende passer til de ældre på plejehjemmene. Gode, gamle sange som de kan huske, siger han, der kan fejre et jubilæum med et af sine største hit, nemlig ’Kære Lille Mormor’.

Har sparet sammen

– Det er præcis 30 år siden, jeg indspillede sangen, og den bliver stadig ønsket i Giro 413, så den på den måde har tjent mange penge ind til gode og velgørende formål, lyder det videre fra Richard Ragnvald.

– Jeg har sparet sammen til min alderdom, men jeg hygger mig med at tage rundt, og det bliver jeg ved med til helbredet svigter, siger han.

 

Kasper Schmeichel: – Hun står for det hele

Kasper Schmeichel: – Hun står for det hele

En stolt landsholdsmålmand tog søndag aften iført skarpt jakkesæt og butterfly imod gæsterne til Fodboldfondens tredje velgørenhedsgalla i Tivoli Congress Center.

Kasper Schmeichels hustru Stine er initiativtager til velgørenhedsforeningen, hvor der samles penge ind til at bekæmpe børnefattigdom og forbedre udsatte børns levevilkår.

Dedikeret til opgaven

– Min kone står for det hele, og hun er vildt dedikeret til opgaven, afslører den 36-årige keeper til nytomkendte.dk, og kom herefter ind på sin sidste fodboldmæssige opgave inden ferien, nemlig landskampen mod Nordirland i Parken fredag aften.

Landskamp fredag

– Jeg håber vi vinder, og jeg glæder mig. Allerede i morgen går vi i gang med træningen, fortæller Schmeichel, der har lagt småplaner for den kommende sommerferie.

– Den står på hygge med familien først og fremmest. Vi trives fint i Nice. Det er et dejligt sted på jorden, lyder det fra ham, hvis far, fodboldlegenden Peter Schmeichel fungerede som auktionarius i forbindelse med indsamlingen af penge til det gode formål.

Fars hammer

Og Kaspers far var god med hammeren: Der blev nemlig slået ny indsamlingsrekord med et beløb på 2.400.220 kroner, som går ubeskåret til børnenes ve og vel.

Natasja Crone: – Han holder det hemmeligt

Natasja Crone: – Han holder det hemmeligt

Rasmus Tantholdt havde virkelig formået at skabe en stemning af, ’hvad mon der skal ske’ i forhold til kæresten Natasja Crone, da parret søndag aften ankom på løberen til Fodboldfondens velgørenhedsgalla i Tivoli Congress Hotel.

Den 52-årige nyhedsværtinde har nemlig fødselsdag 12. juni.

– Så klokken 12 her i aften ændrer festen karakter. Måske med champagne, lyder det hemmelighedsfuldt fra den 49-årige TV 2-korrespondent til nytomkendte.dk.

Forholder sig i ro

– Jeg har fået at vide, at jeg skal forholde mig ro og ikke arrangere noget selv. Og jeg kan ellers bedst lide at have kontrol over tingene, men det har jeg altså ikke med i morgen, lyder det fra Natasja Crone, der ligner et stort spørgsmålstegn.

– Der kommer til at ske ting og sagde, lover Rasmus Tantholdt, og lægger dermed op til spændende overraskelser for morgendagen.

Skal til ’Smukfest’

Tv-parret har har ikke de store ferieplaner, end at den skal tilbringes herhjemme.

– Vi skal til ’Smukfest’ og vores tre børn i alderen 19-24 år skal med. De har dog meddelt, at de bestemt ikke gider bo sammen med os, siger Natasja Crone.