Nede efter operation

Nede efter operation

I efteråret afslørede Josefine Høgh på Instagram, at hun gik rundt med en skinne på knæet efter et grimt uheld på fodboldbanen, som kostede et delvist overrevet led- og korsbånd samt en revne i menisken.

Operation i knæet

En efterfølgende operation for tre måneder siden havde samtidig gjort hende ukampdygtig på hjemmefronten.

Rigtigt godt igen

– Jeg har ikke kunnet køre bil eller slæbe noget i al den tid, men det går rigtigt godt igen. Jeg kan cykle, men er dog ikke oppe på fuld funktion. Foreløbigt må jeg kke al den sport, jeg elsker, sagde den 34-årige ’DR Sporten ’-vært til nytomkendte.dk ved premieren på ’Askepot The Musical’ i Tivolis Koncertsal.

Pres på Lasse

– Så der har været ekstra pres på Lasse i forhold til de hjemlige ting, fortsatte hun.

Har taget revanche

– I dag gjorde hun revanche med hovedrengøring derhjemme, afslørede Lasse Sjørslev, 50.

Venner med Rasmus Seebach

– Jeg skulle betale tilbage, replicerede hun, der sammen med ægtefællen er rigtig gode venner med ’Askepot’-musicalens komponist, Rasmus Seebach.

Derfor er de uvenner

Derfor er de uvenner

Amalies mor kan ikke være i stue med Mikkel Skelskov, afslørede Amalie Szigethy til nytomkendte.dk ved premieren på ’Askepot The Musical’ i Tivolis Koncertsal, hvor hun blev ledsaget af sine børns far.

Da ‘Forsidefruerne’-stjernen i december 2022 konstaterede, at han havde taget syvårige Josephine og Hannah, fire med på en ferierejse i bil mod Østrig uden hendes viden, gik Amalies verden under, fordi hun ikke anede, hvor de var i verden.

Efterlyst af politiet

Hun anklagede ham for kidnapning og børnene blev efterlyst hos politiet og på de sociale medier, hvor hun har flere hundrede tusinde følgere.

I god behold

Der forløb nogle dage i en anspændt atmosfære, før moren og børnene blev genforenet i god behold.

Sammen igen trods balladen

Forældrene havde op til haft et on and off-forhold kørende, men det seneste års tid har de været sammen.

Bægeret flød over

Men Amalies mor, Charlotte Lytton Kejser og Mikkel Skelskov er fortsat uvenner med baggrund i hændelsen, der fik bægeret til at flyde over.

– De er bare ikke gode venner. Og sådan er det bare, sagde den 32-årige reality-stjerne til nytomkendte.dk.

Er ikke uvenner med moren

Til gengæld har det ikke noget på sig, at Amalie er uvenner med sin mor.

– Vi er tætte

 – Vi har sådan set haft det godt, og talt sammen hele tiden. Man er jo i hinandens hjerter. Når jeg snakker med min mor, så kender vi hinanden så godt, og er tætte, sagde hun, og fortsatte om situationen:

– Det vil vi altid være. Der har bare været en periode, hvor jeg skulle finde mig selv, og hvor vi ikke talte sammen, forklarede hun videre.

– Jeg bryder mig ikke om hende

Mikkel Skelskov lod sig også interviewe af den fremmødte presse ved premieren, og åbnede op for forholdet til Amalies mor.

– Jeg tror i virkeligheden, at vi laver det, der kan kaldes for en moderne 30-års krig, for jeg har ikke tænkt mig at blive gode venner med hende lige foreløbig.

– Jeg bryder mig ikke om hende, og så er det sagt, sagde han til SE og HØR.

 

 

 

 

Helt færdig

Helt færdig

Det var et chok, der fik tårerne til at trille ned ad hendes kinder.

24-årige Mariya Apollonia blev hårdt ramt, da hun blev stemt ud af sin coach Thomas Blachman i ’X Factor’ fredag aften.

To af sine egne

Dommerveteranen stod tilbage i farezonen med to af sine egne, nemlig førstnævnte og duoen ’Kaos’.

Seerne havde ikke begunstiget dem med tilpas mange sms-stemmer.

Mariya var så berørt, at hun ikke havde mange ord tilovers andet end, at hun ikke forventede, det ville ske.

Meddommerne talte dem ned

Blachman pegede på meddommerne som hovedårsagen til miseren.

– Hvis to dommere taler deltagerne ned, så har det også en effekt på seerne. Det kom til udtryk i dag, sagde veteranen bagefter til nytomkendte.dk.

Negativ energi

– Når jeg får to i farezonen, er skaden sket på grund af en negativ energi rettet mod alle mine deltagere, mente han videre.

Totalt nyt materiale

Blachman ville dog også gerne påtage sig at være part i sagen.

– Jeg vælger to ukendte og en sang af ’Beyoncé’. Nyt materiale og dermed et vovestykke, og prisen vil jeg gerne betale, da det er med til at gøre nye artister mere synlige, lød det.

Lagde en rød løber ud 

– Mariya har gjort et fantastisk stykke udviklingsarbejde. Det er en stor tilfredsstillelse for mig at lægge en rød løber ud for hende, og jeg håber hun fortsætter ad den vej.

Retter sig ikke efter seerne

De tre dommere har nu hver to deltagere tilbage.

– Jeg har rettet mig efter, hvad jeg synes er fedt, og ikke hvad seerne kunne tænkes at synes. Jeg skal følge mine idéer, sagde han

Mariya fandt også en trøstende skulder hos værten Maria Fantino. (Foto: Kenth G. Madsen)