Se Margrethes vilde guld-diadem

Se Margrethes vilde guld-diadem

En spritny udstilling med sten fra den grønlandske undergrund blev åbnet af Dronningen, der ankom i en sommerlig lyserød kjole med jakke og hat.

På udstillingen ’Rocks of Greenland’ i Designmuseum Danmark kan man blandt andet også opleve et smukt gyldent diadem, som Margrethe selv har bidraget med.

Det blev nytomkendte.dk vidne til onsdag middag, hvor regenten gik på talerstolen.

Guld og brillanter

– Jeg har den store glæde at udstille nogle af de ting, jeg bruger, og håber udstillingen vil blive set af rigtigt mange mennesker, så vi kan få en fornemmelse af, hvor meget der ligger af spændende ting i Grønlands undergrund, og hvor meget man kan få ud af det, lød det fra Dronningen.

Hendes ’Naasut’-diadem er skabt i grønlandsk guld og brillanter og designet af guldsmed Nicolai Appel.

Hendes Majestæt modtog det sjældent udstillede smykke af det grønlandske folk i forbindelse med sit 40-års regeringsjubilæum i 2012.

Udstillingen støttes i øvrigt af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.

Se mere nedenfor:

Dronningen har bidraget med flere af sine egne smykker til ny udstilling på Designmusuem Danmark. (Foto: Kenth G. Madsen)

Naasut diademet af grønlandsk guld har Dronningen modtaget i gave fra det grønlandske folk i forbindelse med sit 40-års regeringsjubilæum. (Foto: Kenth G. Madsen)

Dronningen betragter her sine egne ting fra sit private smykkeskrin på Amalienborg. (Foto: Kenth G. Madsen)

Janni Ree i kæmpe brandert

Janni Ree i kæmpe brandert

Det er ikke første gang, at alkoholen har haft en uheldig virkning på Janni Ree.

Denne gang i Kenya, hvor hendes mand, rigmanden Karsten Ree, holdt stor reception efter tilendebragt renovering af sin safariferie-besiddelse, ’Karen Blixen Coffee Garden & Cottages’ nær Nairobi.

Det fortæller den 53-årige ‘Forsidefruer’ tirsdag aften til nytomkendte.dk ved premieren på ‘No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup

Videre i byen

– Det var ikke så godt, jeg var den mest fulde, og tog med to afrikanske piger videre i byen, hvor jeg nærmest var ved at blive rullet, afslører hun, og fortsætter:

– Så de måtte lige fange mig ind, så Karsten kunne lægge mig seng, lyder det med et stort grin.

Fuld i snaps

– Jeg var bare så glad, og ville afsted i byen med afrikanerne, forklarer hun, der for nogle år tilbage kom galt afsted med fuldskab til åbningen af Tivoli i Restaurant Grøften.

Her gik hun helt i sort efter for mange snaps..

Endte i sort affaldssæk

Det gik så galt, at hun endte i en sort affaldssæk på bagsædet af en bekendts bil, der kørte forsidefruen hjem til Vedbæk, hvor Karsten Ree ventede med haveslangen for at spule hende fri for bræk.

Det har hun tidligere udførligt berettet om i ’Forsidefruer’.

Janni Ree kan blive lige lovlig lystig og på randen af ballade, når hun får for meget at drikke. (Foto: Kenth G. Madsen)

Remee: Nyder singlelivet

Remee: Nyder singlelivet

Remee Jackman blev sidste sommer skilt fra den 30-årige fotomodel Mathilde Gøhler efter otte år og to børn.

De har sammen døtrene Kenya, otte og toårige Lelou.

Remee har også datteren, 24-årige Emma fra et tidligere forhold.

Mathilde Gøhler meddelte for nylig, at hun har fået ny kæreste, mens han fortsat er single.

– Nej, der er ikke nogen ny kæreste, svarede den 48-årige tidligere ’X Factor’-dommer til nytomkendte.dk om sin civilstatus ved Fodboldfondens velgørenhedsgalla i København for nylig.

Det lever han af

– Men jeg har det dejligt. Der sker mange ting i mit liv, lød det videre fra iværksætteren, og løftede sløret for sine nuværende erhvervsmæssige aktiviteter.

– Jeg har lige åbnet en barbershop og ’Pure Green Club’, som er et vegansk salatkoncept. Så er der natklubben ’Museo Club’, ’Day One’ i Tyrkiet og mit kontor med social works.

Fedt miljø

Der er tale om selvstændige enheder, men Remee mener, de supplerer hinanden godt.

– Det er et fedt miljø at være i, få nye idéer og se folk gro. Så jeg er meget taknemmelig og tilfreds, sagde Remee, der så frem til en lille ferie med en af døtrene.

– Jeg rejser til Ibiza med Kenya. Hos mig flyder arbejder og ferie sammen, sagde han.

Remee savner umiddelbart ikke at være i et fast forhold. (Foto: Kenth G. Madsen)